22. oktober 2020
Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste vil hælde rød farve i vandet for at vise badegæster, hvor der kan opstå hestehuller.
gallery icon

Se billedserie

Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste vil hælde rød farve i vandet for at vise badegæster, hvor der kan opstå hestehuller.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rød farve i vandet skal advare mod hestehuller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rød farve i vandet skal advare mod hestehuller
Opdateret 24. juli 2020 kl. 10:22
Gribskov - 24. juli 2020 kl. 04:00
Af Camilla Nissen

Flere steder langs nordkysten opstår der hyppigt revlehuller, også kendt som hestehuller, langs stranden. Det er huller med kraftig strøm, der kan betyde, at en badende mister fodfæstet. Og selvom Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste sætter røde flag op, når det er farligt at bade, og advarer om disse huller, må livredderne af og til i aktion for at redde badegæster op af hullerne. Derfor forsøger livredderne nu med et nyt tiltag: Rød farve, der hældes i vandet og på den måde viser badegæsterne, hvor det kan være farligt at hoppe i bølgerne.

arrow Læs også: Cheflivredder blev hædret af Dansk Svømmeunion

- Idéen er at få synliggjort, hvor det kan være farligt at bade. Vi vil hælde farven ud alle de steder, vi kender til, sådan at folk kan se, hvor de skal passe på. Derefter filmer vi alle de kendte hestehuller med en drone, siger cheflivredder John Mogensen.

- Vi har valgt den røde farve, fordi det ser mere dramatisk ud. Og så lægger vi videoerne med dronefilmene ud på vores hjemmeside og Facebook, så alle ser det og ved, hvorfor vandet er rødt visse steder, siger han.

Han fortæller, at det blandt andet er på stranden i Rågeleje, ved bølgebryderne ved Nakkehoved og ved Markvænget, at livredderne tidligere har reddet folk op fra hestehuller. Langs den øvrige del af kysten nævner han blandt andet Hornbæk, Liseleje og Hundested.

- Vi har flere gange hevet folk op af hestehullerne i Rågeleje ved den gamle mole på vestsiden. Sidste sommer hev vi otte personer op af hestehuller der. Hestehullerne opstår der, hvor der er sand. Så når der kommer strøm, betyder det, at den trækker sandet væk sammen med vandet, og så bliver det til et hestehul, siger John Mogensen.

Det er svært at få øje på hestehullerne, og derfor er det vigtigt, at man tager fat i livredderen, hvis man insisterer på at bade, når der er rødt flag.

- Der er nogen, der gemmer sig og sniger sig til at bade, fordi de ved, at de gør noget forkert. Og hullerne er typisk der, hvor der ikke er hvidt skum, så det ser ud til, det ikke er farligt. Så stik lige hovedet forbi livredderne og lav en aftale, hvis man vil ud og bade alligevel, siger John Mogensen.

Skulle man være så uheldig at ryge ind i et hestehul, er det vigtigt, at man bevarer roen.

- Man skal lægge sig om på ryggen og flyde, og når strømmen tager af, skal man svømme til siden, siger John Mogensen.

Den røde farve, der nu skal være med til at gøre opmærksom på steder med hestehuller, er økologisk og bruges også i svømmehaller, fortæller cheflivredderen.

- Det er en type farve, som også bruges i svømmehaller til at tjekke, om der er ordentlig cirkulation, forklarer han.

Farvningen af vandet har også ført til et indslag i hos den tyske tv-station NDR.

- En tysk windsurfer havde bemærket den røde farve og ringet til NDR. Så der kommer et indslag om livredningstjenesten på tysk tv til august, siger John Mogensen.

arrow Giftige fisk stikker badegæster
18. august 2020 kl. 04:06 Opdateret: kl. 19:48
arrow Trods dårligt vejr: Strande kan runde en million gæster
07. august 2020 kl. 04:00 Opdateret: kl. 15:18
arrow Livreddere håber de kan blive på Heatherhill
23. juli 2020 kl. 09:10 Opdateret: kl. 16:53
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?