24. juni 2018
Lene Lindberg: At have indflydelse på egen arbejdssituation og mulighed for kompetenceudvikling betyder mere end lønnen.
Lene Lindberg: At have indflydelse på egen arbejdssituation og mulighed for kompetenceudvikling betyder mere end lønnen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rift om de uddannede til sygepleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rift om de uddannede til sygepleje
Gribskov - 24. februar 2018 kl. 03:29
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan blive svært for Gribskov Kommune at tiltrække faguddannet personale til den hjemmesygepleje, som kommunen overtager fra det private selskab Attendo ved en virksomhedsoverdragelse, siger formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte FOA i Nordsjælland, Lene Lindberg til Frederiksborg Amts Avis

arrow Læs også: Afgørelse: Plejefirma fejlede før 91-årig døde

- Det er absolut ikke alle de ansatte ved Attedos hjemmesygepleje, der er glade for udsigten til at skulle arbejde i Gribskov Kommune. Flere af dem overvejer at søge andre steder hen, siger formanden for FOA i Nordsjælland Lene Lindberg.

- Ved enhver virksomhedsoverdragelse er der nogle regler, som skal følges. De er blevet fulgt her, og der har været en ordentlig dialog mellem ledelse og de ansatte. Mange er dog tydeligt kede af, at de skal skifte arbejdsgiver. De føler, at de på mange måder har en god arbejdsplads. Den seneste periode, hvor der offentligt har været megen kritik af Attendos hjemmesygepleje, har også bevirket, at de ansatte har udviklet en stor loyalitet over for hinanden og over for Attendo.

- Det kan blive en svær opgave for kommunen at tiltrække det nødvendige antal sygeplejersker og sosu-assistenter. Det er to faggrupper, som i dag er en mangelvare. Der er ledige stillinger i mange kommuner. Derfor vil nogle af dem måske tage virksomhedsoverdragelsen som en anledning til helt at skifte arbejdsområde. Andre vil sikkert også foretrække at blive i Attendo, hvor der fortsat vil være brug for et vist antal sosu-assistenter, fordi opgaverne i hjemmeplejen lapper lidt henover hinanden i de forskellige faggrupper, siger Lene Lindberg.

- Lønmæssigt er der ikke meget forskel på de to overenskomster. På det kommunale område er der lidt bedre vilkår vedrørende varsling og betaling for overarbejde, mens det private område har en lidt bedre pensionsindbetaling, siger Lene Lindberg.

- Når de nuværende ansatte i Attendo skal overveje, om de vil følge med over i PlejeGribskov, er det ikke lønnen, de går mest op i. De ser mere på, om de får indflydelse på deres egen arbejdssituation, for eksempel på hvornår de skal arbejde - og hvor i kommunen. Det sidste er væsentlig i en kommune, som er så geografisk stor som Gribskov. De vil også gå op i, om de vil få bedre muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling, end de har i dag.

Det er de samme ting, som PlejeGribskov bør slå på, hvis de skal ud og ansætte andre end dem, de kan få overført fra Attendo. Sygeplejersker og sosu-assistenter har masser af jobs at vælge mellem, siger Lene Lindberg til Frederiksborg Amts Avis

arrow Ældreråd har peget på fejl i ældrepleje i halvandet år
19. juli 2017 kl. 03:10 Opdateret: kl. 15:48
arrow Attendo får nyt påbud: Kan miste sygeplejen
14. oktober 2017 kl. 01:01 Opdateret: kl. 01:01

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk