15. juni 2021
Kun 1500 får i år glæde af festivalstemningen, når Musik i Lejet holder en række koncerter under titlen Sommersol. Foto: Allan Nørregaard
Kun 1500 får i år glæde af festivalstemningen, når Musik i Lejet holder en række koncerter under titlen Sommersol. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rift om billetter til Musik i Lejets koncerter: Så hurtigt var der udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rift om billetter til Musik i Lejets koncerter: Så hurtigt var der udsolgt
Gribskov - 10. juni 2021 kl. 13:52
Af Camilla Nissen

En time og tre minutter. Så hurtigt kunne Musik i Lejet melde udsolgt af billetter til de koncerter, som festivalen i uge 29 præsenterer under navnet Sommersol. Billetterne sat til salg onsdag klokken 12.00 og efter 43 minutter kunne Musik i Lejet melde den første dag, fredag den 23. juli udsolgt.

Og herefter gik det stærkt med resten. Sommersol har annonceret navne som Tessa, Jung, Anne Linnet og Hans Philip som nogle af hovednavnene. Musik i Lejet offentliggjorde programmet tirsdag, hvor arrangementet modtog positiv respons, lyder det fra festivalen.

- Det er tydeligt at mærke, hvor meget vi savner kultur og live-arrangementer, siger Peter Maarbjerg, Musik i Lejets bestyrelsesformand. Derfor er han også ked af at skuffe de mennesker, der ikke fik billet.

- Vi ville ønske, at vi kunne invitere til kæmpe sommerfest i Tisvildeleje, men grundet Covid-19 omstændighederne har det kun været muligt at sætte 1.500 billetter til salg fordelt i zoner af 500 stående gæster, fortæller Peter Maarbjerg.

Musik i Lejet afvikles traditionelt hvert år i uge 29.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?