19. oktober 2020
Fra den 1. juli vil der være op til en times ventetid på bus 380R uden for myldretiden, medmindre Hillerød og Gribskov finder ekstra penge. 

 Foto: Mads Hussing
Fra den 1. juli vil der være op til en times ventetid på bus 380R uden for myldretiden, medmindre Hillerød og Gribskov finder ekstra penge. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regionen vil skære ned på busrute: "Det er møgfrækt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionen vil skære ned på busrute: "Det er møgfrækt"
Gribskov - 14. oktober 2020 kl. 10:15
Af Claus Johansen

Fra næste år skal buslinjen 380R kun køre hver time i tidsrummet 9-14, hvis det står til regionen. I dag kører bussen hver halve time.

Det er en konsekvens af, at regionsrådet har besluttet at skære ned på en række bus- og toglinjer i hele hovedstadsområdet. Besparelserne skyldes faldende indtægter og stigende driftsudgifter.

Ekstraregning

Hvis buslinjen 380R skal fortsætte med halvtimesdrift efter 1. juli næste år, vil det ifølge regionen kræve, at Hillerød og Gribskov Kommuner skal til lommerne og betale henholdsvis 500.000 og 200.000 kroner. Regionens besparelse bliver altså skubbet ud til kommunerne.

- Det er helt urimeligt, at vi skal betale noget, som vi havde i forvejen. Regionalbusser som 380R skal jo netop sikre, at regionen hænger sammen på tværs af kommunegrænser, siger byrådspolitiker Pernille Søndergaard (Nyt Gribskov), som er formand for udvalget udvikling, by og land.

Hun kalder det »frækt« af regionen, at de beder Gribskov om at betale:

- Det er en skæv vej at komme ud af, og det er møgfrækt af regionspolitikerne, at de skubber deres besparelser ud til os. Vi har i forvejen ikke særlig meget regional trafikbetjening. Det er ikke rimeligt, for vi er også en del af Region Hovedstaden. Jeg er godt træt af, at vi skal løse regionens økonomiske problemer, siger Pernille Søndergaard.

Økonomiudvalget i Hillerød Kommune skal tage stilling til busdriften i næste uge. I Gribskov Kommune er det i første omgang politikerne i udvalget udvikling, by og land, der skal tage stilling til, om det er muligt at finde 200.000 kroner inden for udvalgets budget.

- Når jeg har raset ud over regionen, vil jeg da sige, at jeg er indstillet på, at vi for borgernes skyld prøver at finde de her penge. Den halvtimesdrift betyder meget for vores borgere, siger Pernille Søndergaard.

»Vigtig rute«

Hun bakkes op af Enhedslistens Michael Hemming Nielsen og Bo Jul Nielsen fra de radikale:

- Vi foreslog allerede ved budgettet, at vi burde finde de 200.000 kroner, så 380R kunne køre normalt igen. Det var der så ikke stemning for, siger Bo Jul Nielsen.

Han kalder det en vigtig rute:

- Det er vigtigt for vores pendlere, at de kan komme til uddannelsesinstitutionerne i Hillerød. Og det er jo også vigtigt, at vi kan få unge til gymnasiet i Helsinge. Jo flere tider, du skærer væk, jo sværere er det at finde ud af en køreplan. Det er nemmere at tage den, hvis du har bustiderne på rygraden. Og det var sådan set også argumentet, da man lavede R-busserne. Så vidste passagererne, hvornår bussen kørte. De 200.000 kroner er jo småpenge i det samlede budget, så vi håber, at de øvrige partier vil bakke op om det, siger Bo Jul Nielsen.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?