28. juli 2021
Læge Charlotte Asperud blev slået ihjel af en tidligere patient i sit hjem i Tisvildeleje i 2019. Foto: Nordsjællands Hospital
Læge Charlotte Asperud blev slået ihjel af en tidligere patient i sit hjem i Tisvildeleje i 2019. Foto: Nordsjællands Hospital
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen er klar på navnebeskyttelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Regeringen er klar på navnebeskyttelse
Gribskov - 31. maj 2021 kl. 04:06
Af Anna Hjortsø

Regeringen er nu klar til at se på muligheden for navnebeskyttelse af offentligt ansatte. Ifølge dr.dk er der dermed et politisk flertal i Folketinget - bestående af S, DF, V og EL - som vil kigge nærmere på, hvordan offentligt ansatte kan beskyttes mod vold, chikane og trusler ved sløring af deres identitet.

arrow Læs også: Efter brutalt lægedrab: Minister afviser lovændring

Et ønske, som er blevet fremsat i den debat, der bl.a. har været på baggrund af drabet på læge Charlotte Asperud, der blev slået ihjel af en tidligere patient i sit hjem i Tisvildeleje i 2019.

- Jeg er vanvittig glad for, at der er nogen, der tager det seriøst og gerne vil kigge på, om der er problemer, som vores lovgivning ikke tidligere har dækket. Det betyder rigtig meget for rigtig mange mennesker, lyder det fra Emil Kjeldsmark Lemvig.

Han har som ergoterapeut i Region Hovedstadens Psykiatri selv oplevet at blive truet af en tidligere patient. Han står bag et borgerforslag om, at offentligt ansatte skal kunne registrere sig med tjenestenummer frem for fuldt navn. Et forslag, der i skrivende stund har over 35.000 af de 50.000 underskrifter, der er nødvendige for at få fremsat forslaget i Folketinget.

Og at et flertal i Folketinget nu vil se på muligheden for navnebeskyttelse, er netop, hvad Emil Kjeldsmark Lemvig har håbet, at underskriftsindsamlingen ville medføre.

- Vi har lagt op til, at politikerne på Christiansborg lytter til, hvad vi siger om de udfordringer, vi har. Så er det i sidste ende op til dem at vurdere, hvordan lovgivningen skal skrues sammen. Jeg har stadig et håb om, at vi får et tjenestenummer frem for efternavn alle de steder, det giver mening, siger han.

Logsystemet

Efter drabet på Charlotte Asperud i Tisvildeleje blev det besluttet, at sundhedspersonalets navne i patientjournalen kunne sløres per 1. juli i år. Det vil dog fortsat være muligt for patienten at se sundhedspersonens navn i logføringen - bl.a. på sundhed.dk - hvor det registreres, hvem der slår op i ens journal, laboratoriesvar eller medicinkort. Noget som Emil Kjeldsmark Lemvig tidligere har påpeget er paradoksalt.

I en folketingsdebat tidligere på året afviste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at indkalde til forhandlinger for at ændre i sundhedsloven, så det blev muligt at sløre sundhedspersonalets identitet i logsystemet. Under debatten lød det bl.a. fra ministeren:

- Vi skal huske, at vi her har at gøre med en fuldkommen central rettighed, at man som patient kan se, hvem der har haft adgang til din og min elektroniske patientjournal, og undtagelsen skal derfor nødvendigvis være snæver, for det er et meget vigtigt princip.

Frederiksborg Amts Avis ville gerne have spurgt ministeren, om han har ændret holdning siden, men Sundhedsministeriet oplyser, at det ikke var muligt inden avisens deadline.

Forhandlinger om offentlighedsloven

Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen, fortæller, at navnebeskyttelse til offentligt ansatte bliver en del af forhandlingerne om offentlighedsloven.

Det kommer nemlig ikke kun til at dreje sig om at fjerne navne fra navneskilte, men også fra dokumenter, som borgerne kan få indsigt i.

- Man er også nødt til at sikre, at navnene ikke står i fx sundhedsjournaler. Der kan man bare gå ind på sundhed.dk og se, hvem man er blevet behandlet af, siger han.

Er der sket et holdningsskifte hos Socialdemokratiet - i forhold til at man nu åbner døren for at kunne sløre sundhedspersonalet identitet i logsystemet?

- Jeg ved ikke, om den er ændret, men den her diskussion viser, det er nødvendigt, at man kigger hele vejen rundt og lukker ned alle steder. Selvfølgelig skal det være sådan, at dem, der har behov for det, kan se, hvem det er. Men man skal ikke som borger bare kunne se, hvem det er, man har mødt eller er blevet betjent af. Ellers virker det ikke.

Ifølge Lennart Damsbo-Andersen vil en fjernelse af navnet ikke betyde, at man som patient mister sin rettighed til indsigt, fordi systemet stadig vil vide, hvilken medarbejder der er tale om.

- Det er den umiddelbare ret. Hvis man har behov for at klage over en medarbejder, så vil man stadig kunne gøre det - også selvom man ikke kan læse navnet direkte, for der vil fremgå noget andet: Et fornavn eller nummer, for vedkommende er registreret.

Man er endnu ikke nået til at specificere, hvilke medarbejdergrupper der skal have navnebeskyttelse.

- Men hvis du spørger mig, vil det være frontpersonale, da de møder personer i nogle situationer, hvor man ved, der kan komme en reaktion - situationer, som er ømtålelige på en eller anden facon. Så skal der være mulighed for, at man har navnebeskyttelse, siger han og påpeger, at det bliver en afvejning mellem beskyttelsen af borgernes rettigheder på den ene side og og beskyttelsen af medarbejderne på den anden.

Hører ingen steder hjemme

Hvorfor vil I gerne kigge på det nu?

- Vi vedtog en lov for to år siden, hvori det fremgår, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at medarbejdere ikke kan blive udsat for chikane og vold i fritiden pga. hændelser i arbejdstiden. Det kan ikke hjælpe noget, at vi har vedtaget sådan en lov, og at man samtidig kan slå op i en journal, køre hen og banke folk, chikanere familien - eller slå dem ihjel for den sags skyld. Det hører ingen steder hjemme, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Han nævner som eksempel, at en medarbejder på jobcentret i Odense blev slået ihjel.

- Der er de her hændelser rundt omkring, og det er dybt tragisk, at bare fordi man passer sit arbejde, så kan man risikere, at den borger, man har været over for som myndighedsperson kommer og gør et eller andet bagefter i fritiden. Det kan vi ikke have.

- Jeg er rigtig glad for, at den her diskussion kommer op nu, og at vi måske kan nå frem til at finde nogle gode løsninger. Det fortjener de gode medarbejdere, vi har.

Aktindsigt

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har også meldt ud, at regeringen ønsker at ændre lovgivningen, så navne på offentligt ansatte i videre udstrækning end i dag kan undtages fra borgeres ret til at søge aktindsigt i deres sager.

- Vi har at gøre med offentligt ansatte, der hver dag går på arbejde for at være med til at sikre, at du og jeg kan føle os trygge. Dem har vi en særlig forpligtelse til at passe på - også når de har fri. Det er helt uacceptabelt, hvis aktindsigt kan udnyttes til at chikanere og intimidere offentligt ansatte, og efter min mening tager de nuværende regler ikke tilstrækkeligt hensyn til visse gruppers sikkerhed. Det skal vi have gjort noget ved, har justitsministeren udtalt i en pressemeddelelse, hvor han nævner sundhedspersonale, fængselsansatte og politiet.

Ministeren forventer at invitere Folketingets partier til drøftelser om offentlighedsloven inden sommerferien.

arrow Lægedrab: Ny retssag på vej
08. marts 2021 kl. 16:35 Opdateret: kl. 16:27
arrow Lægedrabet: Drabsmand skal betale erstatning til døtre
27. februar 2021 kl. 17:28 Opdateret: kl. 20:30
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?