13. april 2021
Charlotte Wahl-Nielsen har i 27 år haft børnetøjsbutikken Kids. I sidste øjeblik fik hun at vide, at butikken også måtte åbne.
Charlotte Wahl-Nielsen har i 27 år haft børnetøjsbutikken Kids. I sidste øjeblik fik hun at vide, at butikken også måtte åbne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reddet i 11. time: Butikker må alligevel åbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reddet i 11. time: Butikker må alligevel åbne
Gribskov - 03. marts 2021 kl. 13:19
Af Jeppe Helkov

Meldingen gik i første omgang på, at der ikke var noget at gøre. Fordi butikkerne i VP Arkaden ligger i et overdækket miljø, er området i juridisk forstand blevet betragtet som et center.

Mens resten af de mindre erhvervsdrivende i sidste uge fik besked om, at de kunne åbne, var der derfor en nedslående besked til Kids, Imerco, See Bra og resten af butikkerne i VP Arkaden. De måtte ikke åbne, lød det.

Men da indehaveren af børnetøjsbutikken Kids, Charlotte Wahl-Nielsen, stod op mandag, var der pludselig gode nyheder.

- Til jul lå der en bekendtgørelse, der gjorde, at vi kunne åbne via bagdøren. Men arkader var slet ikke nævnt denne gang. Men i nyhederne kl. seks sagde de pludselig, at centre kun må åbne, hvis de har en bagindgang. Jeg ringede straks til Virk (en underafdeling af Erhvervsstyrelsen, red,), og det passede. De fortalte, at ved midnat var det blevet tilføjet, at man gerne måtte åbne fra bagindgangen, siger hun.

Derefter rykkede Charlotte Wahl-Nielsen hurtigt. Hun havde ellers været i dialog med tre butikker i gågaden, om hun i en periode kunne leje sig ind i deres lokaler for på den måde at kunne åbne. Det var hun villig til, selvom det ville kaste måneder med dobbelt husleje af sig.

- Jeg ringede til butikkerne og afmeldte lokalerne. Jeg kunne ikke holde til at have lukket længere, så derfor var jeg villig til at gøre, hvad som helst.

Få timer efter den gode nyhed slog Charlotte Wahl-Nielsen derfor dørene op. Og kunderne stod klar.

- Jeg har to kunder, der går rundt i butikken nu, og vi har haft kunder hele dagen. Det er virkelig dejligt, at butikken endelig har kunnet åbne igen.

På rådhuset har Pernille Søndergaard (NG), formand for udvalget for udvikling, by og land, også kæmpet for, at butikkerne i VP Arkaden kunne få lov til at åbne på linje med andre butikker.

- I sidste uge blev vi opmærksomme på, at der ikke var nogen bekendtgørelse for, hvad man må i arkader og storcentre. Det var slet ikke nævnt noget sted. Og når vi ringede til Erhvervsstyrelsen, kunne de heller ikke sige noget. Derfor kan jeg godt forstå, hvis butikkerne føler, de er fanget i en skruetvinge og er nødt til at finde andre muligheder, siger hun.

Charlotte Wahl-Nielsen glæder sig også over, at hun nu kan bevæge sig væk fra kun at have en butik på Facebook.

- Jeg har prøvet at holde gang i forretningen via Facebook, og folk i Helsinge har været fantastiske til at bakke op. Men det var meget arbejde, der gik med at lægge billeder op. Så det var en kæmpestor lettelse at få besked om, at vi kunne åbne igen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?