16. februar 2019
Aase Bøgh Svendsen flyttede ind for en måned siden - og spiller nu for på fællessangen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Aase Bøgh Svendsen flyttede ind for en måned siden - og spiller nu for på fællessangen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Privat selskab vil bygge friplejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Privat selskab vil bygge friplejehjem
Gribskov - 09. februar 2019 kl. 03:55
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selskabet »altiden« - tidligere Aleris - vil opføre friplejehjem og byde på hjemmesygepleje, hvis Gribskov Kommune denne gang vil vægte kvalitet højere end prisen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det private plejeselskab altiden går nu i gang med at undersøge mulighederne for at bygge et friplejehjem i Helsinge. Den oplysning kom selskabets danske direktør Miriam Toft med, da hun i går mødte op på plejehjemmet Skovsminde i Græsted for at deltage i fejringen af, at plejeselskabet skifter navn fra Aleris til altiden. Navneskiftet er en følge af, at selskabet er blevet overtaget af det svenske plejeselskab Ambea.

Skovsminde var det første af de plejehjem, som Aleris Omsorg overtog driften af efter en udlicitering for nu 15 år siden.

I dag har altiden 200 ansatte på afdelinger, som de driver i Gribskov Kommune på grund af udliciteringen. Alene på de to plejehjem Skovsminde og Bakkebo i Gilleleje er der 175 ansatte. Selskabet driver også genoptræning Gribskov i Helsinge samt bostederne for handicappede Kirkeleddet og Præstebakken i Græsted. Det står også for støtten til handicappede, der bor i eget hjem.

- Lige nu følger vi meget med i, hvad Gribskov Kommune vil med hensyn til hjemmesygeplejen, som kommunen hjemtog fra Attendo sidste år. Hvis kommunen beslutter igen at udbyde hjemmesygeplejen eller dele af den, vil vi overveje at byde, hvis vi kan se, at politikerne denne gang vægter kvalitet højere end pris. Vi bød også sidste gang, hjemmesygeplejen blev udbudt, men byrådet vægtede den gang prisen højere end kvaliteten, og valgte derfor et andet selskab. Til den pris, som blev fastsat ved udliceringen til Attendo, måtte vi opgive at tilbyde hjemmesygepleje til de borgere, der ønskede at få plejen fra os.

- Hvis kvaliteten næste gang vægtes højere end pris, kan det blive interessant for os at byde. Det vil passe sammen med de planer, vi har om at udnytte loven om friplejehjem til at søge etableret et plejehjem i Gribskov, sådan som vi er i gang med at gøre i Rudersdal. Da vi i forvejen driver plejehjem i Græsted og Gilleleje, vil det være mest nærliggende at placere et friplejehjem i Helsinge. Endnu har vi ingen konkrete planer for, hvor i Helsinge det kan være muligt at bygge. Hjemmet skal have plads til mellem 60-70 beboere for at det kan være interessant for os at etablere det.

- Det er kun noget, som vi nu går i gang med at undersøge mulighederne for, lyder det fra Miriam Toft, inden hun skal ind og deltage i fællessangen med beboere, ansatte og pårørende i anledning af navneskiftet.

Festsang
I dagens anledning hare plejehjemmets huspoeter Anne og Per Krogsholm skrevet en sang, som alle synger med på, mens plejehjemmests nye beboer Aase Bøgh Svendsen spiller for på klaveret.

»Det er lige meget her hvad vi har af alder/ Længe leve alle her/ Altiden for hver især/ skal nu omsorg give - holde os i live...«, lyder det, hvorefter den store kage skæres for - og propperne springer på champagneflaskerne. Der skåles samtidig for en af beboerne- Lillian Madsen, som samme dag fylder 95, skriver Frederiksborg Amts Avis.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk