28. september 2021
Niels H. Carstensen har købt en byggegrund på Fredensvej i Gilleleje. Drømmen var kunne nyde næste sommer i et nybygget hus, men den drøm har lange udsigter.Foto: Kenn Thomsen
Niels H. Carstensen har købt en byggegrund på Fredensvej i Gilleleje. Drømmen var kunne nyde næste sommer i et nybygget hus, men den drøm har lange udsigter.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere skrider ind: Har fået nok af lange ventetider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere skrider ind: Har fået nok af lange ventetider

Problemerne med lange sagsbehandlingstider i byggesager i Gribskov er nu så store, at politikerne skrider ind. Det er under ingen omstændigheder til gode eller gavn for vores borgere.

Gribskov - 01. december 2020 kl. 07:56
Af Jeppe Helkov

Først venter man. Så venter man lidt mere – og til sidst skal man nok regne med at vente lidt længere. Omtrent sådan oplever mange borgere det, når de søger byggetilladelse i Gribskov Kommune i øjeblikket. Selvom man har en hurtigbane, hvor byggesager skal behandles inden for to uger, tager det op til otte uger, lyder det fra flere borgere.

arrow Læs også: Sagspuklen vokser på trods af ekstra bevilling: Mads har ventet i otte måneder

Endnu værre ser det ud, hvis kommunen mener, at en helhedsvurdering eller dispensation er nødvendig. Selvom kommunen siger, de vil give svar inden for 10 uger på ansøgninger, må man vente i syv måneder på svar i øjeblikket.

- Der har i foråret været stor aktivitet i byggesager, og det er jo rigtig dejligt. Men nu kan vi se, at den høje aktivitet fortsætter. Det kalder på, at vi politisk må gå ind og se på, hvad vi kan understøtte med i forhold til at tage beslutninger, der kan hjælpe på at bringe sagsbehandlingstiden ned. For det er under ingen omstændigheder til gode eller gavn for vores borgere eller for os som kommune, hvis ikke vi overholder servicemålene, siger udvalgsformand Pernille Søndergaard (Nyt Gribskov).

Lange byggesagstider i Gribskov

Ugeposten beskrev allerede i slutningen af oktober de langvarige sagsbehandlingstider. Siden har ikke meget ændret sig. En af dem, der er blevet fanget i kommunens månedlange køer, er Niels H. Carstensen. Han har købt en sommerhusgrund i Gilleleje og håbede at kunne nyde den kommende sommer i et nybygget hus. Men den drøm er skudt til hjørne på ubestemt tid.

- Vi havde mulighed for at købe sommerhusgrund i Hornbæk, i Liseleje eller på Fanø for den sags skyld. Men vi valgte Gilleleje, og en stor del af årsagen til det er, at Gribskov Kommune på sin hjemmeside skriver, at de har en hurtigbane, hvor det tager 14 dage at få en byggetilladelse. Det betryggede os i, at vi i hvert fald ikke ville komme i klemme der, siger han og fortæller, at han prøvede at lave sit hjemmearbejde så grundigt som muligt for, at hans sommerhusbyggeri skulle glide hurtigt gennem systemet. Men virkeligheden blev en anden.

- Vi har valgt at lave nogle ovenlysvinduer, hvor man hæver taget på midten. Taget bliver løftet 89 centimeter inde på midten. Det er nok til, at kommunen mener, at vi skal have dispensation. Det selvom vi lever op til alle regler til punkt og prikke. Man må bygge fem meter, og vi bygger 4,2 meter. Så opererer de med en facadehøjde på 3,5 meter. Vores er 3,2 meter. Vi har en bebyggelsesprocent på 7,2 procent, hvor man må bygge 10 pct. Vi har gjort alt for at leve op til kommunens regler. Og alligevel ender man i en kategori, hvor man må vente et halvt år på bare at få svar på sine spørgsmål, siger Niels H. Carstensen, der fortæller, at han især bliver frustreret over den manglende kommunikation fra kommunen.

Hører ikke en lyd

Selvom Folketingets Ombudsmand klart skriver, at 'myndigheden bør underrette den, der er part i en sag, når behandlingen af en konkret sag på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt', har Niels H. Carstensen intet hørt fra Gribskov. Samme historie har flere andre borgere tidligere fortalt i Ugeposten.

- Vi hører ikke en lyd. Vi får ikke engang at vide, at vores sag er puttet over i en anden kategori, hvor vi skal forvente, at der vil gå seks måneder, før vi hører mere. Det er kun, fordi vi selv ringer derop og spørger, hvad der sker, at vi hører noget. Der er gået 10 uger, så sagen burde være færdigekspederet.

- De ved ikke engang, om der skal en nabohøring til, så det virker bare til, at de har lagt vores sag i den kategori for en sikkerheds skyld. Og så kigger de på den om et halvt år.

Hvad siger kommunen, når du ringer derop?

- Intet. Jeg kan ikke komme til at snakke med nogen, der har forstand på det. Jeg kan ikke snakke med en byggesagsbehandler. Jeg taler med en, der kun kan sige, at nu er den i den bunke. Og så bliver der måske sat en sagsbehandler på om fem måneder - og så kan jeg snakke med Peter om sagen. Jeg kan ikke engang italesætte det her og sige, at det her er fuldstændig forkert. Sagen ligger i den forkerte plastikkasse, og derfor kan de først se på den om fem-seks måneder. Så bliver man virkelig frustreret, siger han.

For høj facade

Ugeposten har spurgt centerchef i Gribskov Kommune Dorethe Ungstrup, hvorfor Niels H. Carstensen skal vente i seks måneder på et svar, når hans byggesag tilsyneladende lever op til alle krav.

- Generelt kan jeg oplyse, at vi ikke sagsbehandler konkrete sager i pressen. Jeg kan derfor kun oplyse, at baggrunden for, at vi vurderer, at byggeriet kræver en helhedsvurdering, er, at vi mener, at facadehøjden er overskredet. Vi kan ikke komme nærmere ind på sagens detaljer, før sagen er afsluttet. Andre kommuner har i øvrigt ifølge ejers egne oplysninger behandlet tilsvarende byggeri på samme måde, skriver hun i en mail.

Det svar giver Niels H. Carstensen dog ikke meget for.

- Det er jo præcis lige så bureaukratisk og arrogant, som man kunne frygte. Uanset hvor man søger viden om facadehøjde, så står der entydigt, at facadehøjden beregnes, hvor ydervæg og tagflade mødes, og det er ikke noget, jeg finder på, men kommunernes egen definition inde på diverse kommunale hjemmesider. Så facadehøjden er absolut ikke overskredet, siger han.

Fortryder valg af kommune


Fortryder du, at I valgte at købe og bygge i Gribskov?

- Ja, er du sindssyg. Vi har i forvejen brugt fire måneder på at finde ud af, hvem der kunne bygge. Der fandt vi en, der faktisk havde tid nu. Når man finder sådan én i disse tider, gælder det om at slå til. Nu bliver vi sendt bagerst i deres kø også. Det bliver et mareridt at skulle ud og finde nogle nye. Alt det sker kun, fordi kommunen tror, de skal være smagsdommere på byggerier, siger han.

Centerchef Dorethe Ungstrup skriver også følgende i sit svar:

- Jeg kan oplyse, at smagsdommeri naturligvis ikke er et kriterium, der indgår i byggesagsbehandlingen.

I Gribskov Kommune var de lange sagsbehandlingstider på dagsordenen i udvalget for udvikling, by og land tirsdag aften efter Ugepostens deadline. Her var der blandt andet lagt op til, at der tilføres fem medarbejdere, og at der afsættes 0,2 mio. kr. til 'pukkelafvikling ved merarbejde'.

- Det er noget, vi skal have gjort noget ved. En ting er, at man kan få en pukkel af sager, men puklen ser ikke ud til at forsvinde. Derfor er vi politisk nødt til at se på, hvad der skal til for at fjerne den. Skal vi se på vores budgetter, fordi der skal ansættes flere? Eller hvad skal der gøres, så vi overholder servicemålene? Man kan fra politisk side godt leve med en pukkel i et kort stykke tid. Men den må ikke vare ved, siger formand for udvalget, Pernille Søndergaard.

Dorethe Ungstrup er enig i, at sagsbehandlingstiderne er for lange.

- Kommunen medgiver, at de nuværende sagsbehandlingstider er uacceptabelt lange, og vi forstår de ramte borgeres frustration over, at det ikke er muligt at få behandlet deres sager inden for servicemålene. De lange sagsbehandleringstider skyldes, at der er kommet ekstraordinært mange byggeansøgninger ind i år. Vi arbejder på en handleplan, så kommunen inden for en overskuelig fremtid igen kan overholde servicemålene.

arrow Debat: Kommunen smøler med byggesager
03. august 2021 kl. 09:01 Opdateret: kl. 11:48
arrow Ventetid i byggesager: Venstre savner opbakning
31. oktober 2020 kl. 08:15 Opdateret: kl. 16:40
Stemmer du til kommunalvalget i år?