17. oktober 2021
Pernille Kromann Sams (Nyt Gribskov) har blokeret en af de største private plejehjemsleverandører på Facebook. Ekspert mener, det er 'ret problematisk'.
gallery icon

Se billedserie

Pernille Kromann Sams (Nyt Gribskov) har blokeret en af de største private plejehjemsleverandører på Facebook. Ekspert mener, det er 'ret problematisk'.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker blokerer leverandør: 'De lytter ikke til os, der rent faktisk beskæftiger os med området'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker blokerer leverandør: 'De lytter ikke til os, der rent faktisk beskæftiger os med området'
Gribskov - 11. februar 2021 kl. 08:30
Af Jeppe Helkov

- Det er et kedeligt signal, hun sender. Jeg bliver bekymret, hvis det her er den måde, politikerne har tænkt sig at gribe dialogen an.

arrow Læs også: Efter plejeleverandør har trukket sig: - Vi må ind og analysere

I 14 år har Birgitte Marburger været leverandør af hjemmepleje i Gribskov Kommune som medejer af BM Pleje, der i øjeblikket er den næststørste leverandør af hjemmepleje her i kommunen.

I sin tid i kommunen har Birgitte Marburger fra første parket set, hvordan problemerne er væltet ned over området. Fra Attendo-skandalen, der endte med at koste det svenske plejefirma en fyreseddel, til de nyeste sager med terminale borgere, der i deres sidste tid ikke får den hjælp, der kan give dem en værdig afsked med livet.

Da debatten om behandlingen af Ib Petersens hustru Ruth for alvor tog fart i begyndelsen af januar, ville hun derfor give sit besyv med.

Men det forløb ikke, som hun havde forventet.

- Det er her tydeligt, hvor vigtigt det er med vidensdeling - vi skal lære af både de gode og de dårlige forløb. De gode forløb så vi alle har de bedste forudsætninger/viden til at sikre, at alle medarbejdere er klædt på til de svære forløb. De dårlige forløb til at sikre at de ikke sker igen, skrev Birgitte Marburger blandt andet på Ugepostens Facebook-side.

Kommentarer forsvandt

- Det var ikke en politisk kommentar. Det var bare en kommentar til en rigtig trist historie. Som leverandør har jeg også en holdning til, hvordan man kan løse udfordringerne, siger hun og fortæller, at blokeringen betyder, at hun nu hverken kan se Pernille Kromann Sams' opslag eller Nyt Gribskovs.

Dokumentation: Her er beskederne, der førte til en blokering. Artiklen fortsætter under billedet.

Marburger-facebook

På Facebook svarede Nyt Gribskovs medlem af ældreudvalget Pernille Kromann Sams. Men selvom deres udveksling udefra set forløb i god ro og orden, og Pernille Kromann Sams sluttede med at skrive 'der skal være plads til forskellige perspektiver. Fortsat god dag', kunne Birgitte Marburger pludselig ikke se Pernille Kromann Sams' kommentarer længere. Heller ikke Nyt Gribskovs partiside var synlig.

Birgitte Marburger var blevet blokeret.

- Jeg er ked af, at hun vælger at udelukke mig, fordi hun ikke er enig med mig. Det viser jo, at hun ikke har lyst til at indgå i en dialog med mig. Hun lukker mig bare ned. Hun kunne lige så godt bede mig klappe i. Pernille vælger selvfølgelig selv, hvem hun vil tale med. Men det er så kun dem, der er enige med hende. Det er en kedelig tendens, siger Birgitte Marburger og fortæller, at hun kort tid inden også havde fået fjernet en kommentar fra Nyt Gribskovs egen Facebook-side, hvor hun også kommenterede på et oplæg om terminal pleje.

Hvor er dialogen?

- Det bekræfter det, vi har set i mange år. Den gode dialog eksisterer ikke, og de lytter ikke til os, der rent faktisk beskæftiger os med det her område til dagligt. De gør de slet ikke. Hun kunne have set det her som en håndsrækning og set, at der er en, der både er sygeplejerske og har erfaring som leverandør gennem 14 år, der byder ind. I stedet vælger hun bare at blokere mig. Selvom jeg på ingen måde var grov eller gik over stregen. Jeg kom bare med en konstatering af, at sagen med Ibs hustru måske kunne være undgået, hvis man havde handlet før. siger Birgitte Marburger.

Hun har efterfølgende via mail forsøgt at få et svar fra Pernille Kromann Sams på, hvorfor hun er blevet blokeret. Men endnu uden held.

Debatten med politikeres adfærd på de sociale medier er langt fra ny. Op til kommunalvalget i 2017 blokerede daværende borgmester Kim Valentin blandt andre en lokal plejehjemsleder. Det fik kritikken til at hagle ned.

Borgere får ikke svar

Sander Andreas Schwartz er lektor på RUC, hvor han forsker i politisk kommunikation på sociale medier. Han fortæller, at selvom en blokering kan virke harmløst, er der noget langt større på spil.

- Sådan en sag her er ret problematisk. Det er problematisk, at den enkelte borger ikke har mulighed for at udfordre årsagerne til, at man bliver fjernet. Det er enormt nemt for politikere at fjerne folk - og dem, der føler sig uretfærdig behandlet, har ikke særlig god mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen, fordi de bliver fjernet. Derfor er der et ulige magtforhold mellem politikeren og den borger, der bliver fjernet, siger han og uddyber:

- Det er et demokratisk problem. Hvis man blev smidt ud af et forsamlingshus, kunne man tage det direkte med politikeren. I dag bliver man bare fjernet, og så er den ikke længere - og man har ikke mulighed for at få svar på hvorfor. Jeg kan godt forstå, det kan være voldsomt for den enkelte borger.

Læs Pernille Kromann Sams svar på kritikken her. Artiklen fortsætter under boksen.

Birgitte Marburger mener, at hendes blokering er et symptom på den måde, man i nogle partier ser på både leverandører og borgerne i kommunen.

- Det er et billede på, hvordan det står til med mange af lokalpolitikerne heroppe. De har ikke en interesse i at lytte.

- Det synes jeg, jeg kan sige med god samvittighed, fordi jeg gennem de sidste mange år har prøvet at få en dialog med de forskellige politikere. Jeg har for eksempel skrevet debatindlæg. Men de kontakter mig aldrig efterfølgende, fordi de vil høre mere. Det er bare en sludder for en sladder, når de siger, de lytter til andre end dem selv.

Hvorfor er det et problem, at du bliver blokeret - du kan jo bare skrive en mail, hvis du vil i kontakt med Pernille Kromann Sams?

- Det er i forvejen et presset område at være leverandør på. Og den slags ting her gør det ikke lige frem nemmere. Det her handler for mig om det signal, man sender ved at blokere. At man vil udelukke nogen fra debatten, fordi de ikke er enige med én, siger Birgitte Marburger.

Trods risikoen for at blive blokeret mener Sander Andreas Schwartz, at borgere skal blive ved med at udfordre politikerne på de sociale medier.

- Jeg synes helt sikkert, man skal blive ved med at insistere på sin ret til at udfordre politikere. Også på Facebook. Og man skal holde øje med, hvem der bliver slettet, og hvem der ikke gør. Netop fordi der er nogen, der går derind og tror, at Facebook repræsenterer den generelle debat.

Politikere er pressede

Sander Andreas Schwartz understreger dog samtidig, at det faktisk kan være nødvendigt at blokere og slette folk.

- Når man skal moderere en side, kan man ikke undgå at slette ting. Det er umuligt. Såfremt man vil have en bare nogenlunde rationel debat, er man nødt til at fjerne nogle af dem, der forpurrer debatten. Nogle gør det bevidst. For at ødelægge debatten eller for at provokere. Så er der andre, der gør det, fordi de måske ikke er særlig godt trænet i at argumentere på en ordentlig måde. Der må ikke være ting på ens Facebook-side, der er racistiske for eksempel. Så der er nogle krav, man skal leve op til.

- Og så skal man også huske på, at de mindre politikere ikke har folk ansat. De skal selv sidde og styre det hele. Så de har måske ikke særlig god tid til at sidde og vurdere de demokratiske implikationer eller personlige konsekvenser, når de sletter folk. Derfor kan det gå lidt hurtigt, siger Sander Andreas Schwartz.

arrow Kommunen i dialog med ny plejeleverandør
29. juni 2021 kl. 21:01 Opdateret: kl. 16:24
Rejser du til udlandet i år?