19. april 2021
Ved rundkørslen i Gilleleje ønsker Rema 1000 at opføre en ny butik. Oven på butikken bliver der beboelse, og planen er at anlægge 90 parkeringspladser foran butikken.
Ved rundkørslen i Gilleleje ønsker Rema 1000 at opføre en ny butik. Oven på butikken bliver der beboelse, og planen er at anlægge 90 parkeringspladser foran butikken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker: Nej til Rema er helt vanvittigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker: Nej til Rema er helt vanvittigt
Gribskov - 25. februar 2021 kl. 04:10
Af Claus Johansen

Den mangeårige Venstre-politiker Jørgen Simonsen blander sig nu i debatten om Rema 1000's planer om at opføre en helt ny butik ved rundkørslen i Gilleleje.

arrow Læs også: Debat: Endnu et svar til Leif Tang Lassen

Et stort flertal i udvalget udvikling, land og by har stemt for en afgrænsning af centerområdet i Gilleleje, som medfører, at Rema 1000 ikke kan bygge på grunden ved Bøgebakken.

Men det er »vanvittigt«, mener Venstre-politikeren:

- Rema 1000 skal da bydes velkommen. Det er helt vanvittigt, at vi siger nej til nogle mennesker, som kommer og vil investere i vores by, siger Jørgen Simonsen.

Han uddyber synspunktet i et debatindlæg, som vi bringer i dag.

I indlægget skriver han blandt andet, at Rema 1000 har gjort et fantastisk forarbejde:

"Jeg vil unde dem at udvikle en god, ny forretning i dette gamle område," skriver politikeren.

- Jeg fatter det ikke
Hvem retter din kritik sig primært imod?

- Alle dem, der er imod udvikling. Jeg lod min erhvervsmand sejre i stedet for min politiker, da jeg skrev det. For 15 år siden var der visioner for Gilleleje - men nu forstår jeg ikke, hvad der sker. Man er bange for, at Rema skal få lov til at gennemføre dette her projekt. Det er et pænt projekt, og det er et gode for Gilleleje. Jeg fatter det simpelt hen ikke, at man ikke lader den by udvikle sig, siger Jørgen Simonsen.

Hans partifælle Bent Hansen, som sidder i udvalget udvikling, land og by, stemte for, at der ikke skal være butik på den pågældende grund. Han afviser dog, at han af den grund går ind for afvikling i Gilleleje:

- Næh, det gør jeg ikke. Vi har ikke taget stilling til et Rema-projekt, vi har taget stilling til en kommuneplan. Der er ikke noget til hinder for, at vi kan skabe en udviklingsplan og se på det område på et senere tidspunkt. Man kan ikke bare fokusere på det hjørne. En del af havneområdet er til gengæld kommet med, så der vil blive flere kvadratmeter til rådighed. Og i øvrigt har vi ikke fået noget projekt fra Rema, vi skal tage stilling til, siger Bent Hansen.

Så du er uenig med Jørgen Simonsen?

- Du kan se, hvad jeg har stemt. Den holdning står jeg ved. Men du kan ikke bare tage det isoleret. Jeg fokuserer på den samlede kommuneplan, siger Bent Hansen.

Fortætte bymidten
Udvalgsformand Pernille Søndergaard (Nyt Gribskov) stemte ligesom Bent Hansen imod, at der skulle være butik på grunden. Hun har tidligere forklaret, at det blandt andet handler om at »fortætte« byen:

- Vores overvejelser har været: Skal vi fortætte byen eller lade den brede sig. Langt de fleste synes jo, at det er en god idé at koncentrere bymidten så meget som muligt, siger Pernille Søndergaard.

Så du går ikke ind for afvikling i Gilleleje, som Jørgen Simonsen mener?

- Nej, jeg går ikke ind for afvikling. Vi vil alle sammen rigtig gerne have udvikling. Men kommuneplanen handler jo ikke om, hvorvidt Rema skal opføre en butik eller ej. Det er direkte forkert at sige, at det er en diskussion for eller imod Rema 1000. Det er en strategisk plan, som går 10 år frem, siger Pernille Søndergaard.

Hun understreger, at udkastet til kommuneplan både skal behandles i byrådet og derefter kommer i høring i otte uger:

- En kommuneplan handler jo ikke om et ja eller nej til en butik. Vi kigger på de planmæssige forhold i hele kommunen. Vi har læst de høringssvar, der er kommet til UBL og har diskuteret dem - og så har vi som fagudvalg lavet en indstilling til byrådet. Men nu skal det jo så i en ny høring, så der er ikke noget, der er afgjort endnu, siger Pernille Søndergaard.

Butikskæden Rema 1000 har en eksisterende butik på Alfavej i Gilleleje. Men kæden ønsker at flytte butikken til området ved Gilleleje Hallen og Bøgebakken - få hundrede meter fra den nuværende placering. Projektet rummer flere parkeringspladser, end butikken har brug for. Tanken er, at besøgende til byen kan parkere der, hvorefter de kan gå ad en nyrenoveret Møllegade til handelsgaden Vesterbrogade.

Flere end 1.000 borgere har i en underskriftsindsamling støttet projektet, og det samme gør foreningen 'Pas på Gilleleje':

- Vi har tiltro til deres evne til at bygge et projekt, som vil gavne hele byen og dens udvikling, siger formand Ricky Berner.

arrow Debat: Nej til Rema er ikke død over handlen i Gilleleje
13. april 2021 kl. 10:14 Opdateret: kl. 10:17
arrow Debat: Udvikling - ikke afvikling
10. april 2021 kl. 10:36 Opdateret: kl. 16:40
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?