26. august 2019
Nordsjællands Politi følger festlighederne ved Musik i Lejet tæt. Foto: Kenn Thomsen
Nordsjællands Politi følger festlighederne ved Musik i Lejet tæt. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet på festival: Én voldssag og bilister med sprit og fart i blodet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet på festival: Én voldssag og bilister med sprit og fart i blodet
Opdateret 20. juli 2019 kl. 11:59
Gribskov - 20. juli 2019 kl. 10:08
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjællands Politi har i disse dage ekstra fokus på festivalen Musik i Lejet. Politiet har særskilt personale til stede på festivalen både fra politiets færdselsafdeling og det almindelige patruljerende politi. Overordnet forløber festlighederne godt, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Jan Hedager:

arrow Læs også: Festivalplads helt ryddet

- Der er god stemning og kun få forhold, som har givet anledning til vores indgriben, siger Jan Hedager.

Ifølge vagtchefen har politiet modtaget én anmeldelse om vold.

- Klokken 02.55 natten til lørdag er der tre personer, som prøver at forcere et hegn ind til festivalen. Man tilkalder vagterne, og den ene af de tre personer er netop kommet over hegnet, da vagterne kommer. Vagterne får fat i ham og vælger at tilbageholde ham, mens de venter på os. Den unge mand, som har forceret hegnet, giver imidlertid den ene vagt et skub, så vagten falder ind i en container og slår sig, og manden flygter herefter gennem hegnet. Vagten, som er en 28-årig mand fra København, fik ikke nogen større skader, fortæller Jan Hedager.

Flere er dog gået i fælden hos færdselspolitiet.

- Vi har blandt andet taget én for spirituskørsel og én, der ikke havde førerret. Derudover har vi også haft nogle hastighedssager og tre af dem står til en betinget frakendelse af kørekortet, siger Jan Hedager, som på det kraftigste opfordrer folk til at tænke sig om, når de skal hjem fra festlighederne.

- Det er ikke så voldsomt, når man tænker på, hvor mange mennesker, der er samlet, men vi ville jo gerne have været disse sager foruden. Det er en smule ærgerligt. Man skal huske, hvis man er beruset, skal man lade nogle andre køre sig hjem eller gå hjem. Det er jo et spørgsmål om sikkerhed, og man må heller ikke køre på løbehjul eller cykel, når man er beruset, siger Jan Hedager.

Det patruljerende politi har desuden sigtet tre personer for loven om euforiserende stoffer og nogle for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

arrow Festival vil af med engangsplast
22. juli 2019 kl. 09:55 Opdateret: kl. 09:55
arrow - Folk passer på pladsen og på hinanden
21. juli 2019 kl. 13:35 Opdateret: kl. 13:35
arrow Festival: Politi udskrev masser af parkeringsbøder
21. juli 2019 kl. 10:06 Opdateret: kl. 10:06

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede