Nordsjællands Politi efterlyser en 46-årig kvinde, der er gået fra sit hjem i Helsinge.
Hun er ikke set siden onsdag den 6. januar.
Kvinden er cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning og har mørkt, kraftigt, skulderlangt hår. Hun er formentlig iført en grå, halvlang softshell-jakke af mærket Ilse Jacobsen.
Politiet opfordrer til, at man kigger i haver og skure for at se, om kvinden skulle have taget ophold der.
- Vi har hundepatruljer i området lige nu, og det letter deres arbejde, hvis folk kigger på egen matrikel, lyder det fra Camilla Priegel, vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Hundepatruljerne har søgt efter kvinden siden middagstid.
Vagtchefen oplyser desuden, at det er pårørende til kvinden, der har meldt hende savnet.
Opdatering søndag morgen 10. januar var der stadig intet nyt om den efterlyste kvinde.
Hvis du har set kvinden, ring til Nordsjællands Politi på 114.
Opdatering: 10.1 kl. 18.00
Nordsjællands polit har søndag aften udsendt en pressemeddelelse om at man stadigvæk efterlyser den 46-årige kvinde. Omstændighederne gør, at politiet har grund til at tro, at hun er i en nedtrykt tilstand.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her