15. december 2017
Det ny flertal viser ikke vilje til det brede samarbejde, de selv har efterlyst, mener nuværende borgmester Kim Valentin. Foto: Karl Erik Frederiksen
Det ny flertal viser ikke vilje til det brede samarbejde, de selv har efterlyst, mener nuværende borgmester Kim Valentin. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parterne står langt fra hinanden i Gribskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parterne står langt fra hinanden i Gribskov
Gribskov - 25. november 2017 kl. 03:42
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ny byrådsflertal i Gribskov tilbyder for få poster til de tre blå partier, mener nuværende borgmester Kim Valentin (V), skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har 11 pladser i byrådet, og de har 12. Det, vi tilbydes, er ikke nok til, at vi kan lave en konstitueringsaftale med dem, siger Kim Valentin fredag aften - efter at han sammen med repræsentanter fra samtlige partier i det ny byråd har holdt møde om konstitueringen.

- Vi får at vide, at byrådet skal have et økonomiudvalg samt i alt syv fagudvalg. Det, vi bliver tilbudt, er to næstformandsposter samt en post som 2. viceborgmester. Vi får også at vide, at der i perioden kan blive oprettet nogle temaudvalg, som der også skal findes formænd til. Det er ikke præciseret, hvornår disse temaudvalg skal oprettes, og hvad de skal arbejde med, siger Kim Valentin.

- Nu har vi i flere år hørt blandt andre Anders Gerner Frost og Morten Ulrik Jørgensen sige, at de går ind for et bredt samarbejde. Det, som vi nu tilbydes, viser ikke, at de mener noget med det. Jeg kan også høre dem sige, at jeg som borgmester har frataget dem to formandsposter, som de havde i to udvalg. Hvis det er deres mening, kan jeg kun opfatte deres udspil som en hævnaktion, siger Kim Valentin.

Mødet sluttede med en accept af, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti nu kan komme med deres eget forslag til en konstituering, som de så kan forhandle videre om i weekenden. Kim Valentin ønsker ikke at oplyse, hvad de tre partier vil foreslå. Den formelle m godkendelse af en konstitueringsplan skal ske på et møde 4. december.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk