13. juni 2021
Hanørnen er ikke set siden begyndelsen af maj, og derfor måtte hunørnen flyve ud for at finde føde - med et kedeligt resultat. 

Foto fra Naturstyrelsens webcam
Hanørnen er ikke set siden begyndelsen af maj, og derfor måtte hunørnen flyve ud for at finde føde - med et kedeligt resultat. Foto fra Naturstyrelsens webcam
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ørnemor måtte forlade reden: Nu er æggene gået tabt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ørnemor måtte forlade reden: Nu er æggene gået tabt
Gribskov - 12. maj 2021 kl. 13:20

- Det hele startede så godt og planmæssigt. Desværre har situationen i reden udviklet sig i den forkerte retning.

Sådan skriver Naturstyrelsen Nordsjælland på deres hjemmeside, hvor man via livestream kan følge det sjældne fiskeørnepar, der har bygget rede i Gribskov for fjerde år i træk.

Efter en succesfuld parring lagde hunørnen i slutningen af april tre æg.

Men nu er det gået galt. Hanørnen er nemlig forsvundet og ikke set siden lørdag den 1. maj, oplyser Naturstyrelsen. Efter nogle dage blev hunørnen derfor nødt til at flyve ud for at finde føde selv, hvilket hanørnen ellers normalt gør, mens hunørnen bliver i reden og passer på æggene.

- Hun blev ellers liggende trofast ved æggene i fem dage uden at spise, har naturforvalter Bjørn Aaris-Sørensen sagt til TV 2 Lorry.

- Men til sidst blev hun nødt til at flyve ud og var væk i en længere periode, hvor æggene lå blotlagt i regnvejret. Så der er næppe liv længere. Det er selvfølgelig trist. Men sådan er det jo i naturen, tilføjer han.

- Men vi krydser fingre så længe, hunnen kommer til reden.

Det er uvist, om der er sket hanørnen noget, mens det er muligt, at hunørnen vil blive i området og i reden den kommende tid.

Måske i håbet om at finde en ny mage.

Naturstyrelsen fortsætter med at livestreame fra reden noget tid endnu.

- Hvem ved? Måske kommer der i stedet en æggetyv forbi, mens hunnen er væk? Det er naturens til tider barske side, skriver styrelsen.

Fiskeørnene yngler fra den 1. april og indtil 31. august.

10 år i træk

Ørneparret har ellers holdt til i den samme rede hvert år siden 2017, har Luise Stender Ekberg, frivillig redekoordinator i Dansk Ornitologisk Forening, tidligere fortalt Ugeposten.

- Når en fiskeørn har bygget en rede, er det deres område, til de dør eller bliver fordrevet af stærkere han eller hun. Vi ser af og til skilsmisser, men de er tro mod deres rede. Det er den, de forsvarer, og det bliver ved med, så længe det overhovedet er muligt, siger hun og fortæller, at fiskeørnene overvintrer i Afrika. Derfra finder de altså hvert år vej til den lille rede i Gribskov.

Følges ikke ad

Selvom fiskeørneparret i Gribskov har været sammen siden 2017, følges de dog ikke ad, når de trækker sydpå. Ofte opholder de sig tusindvis af kilometer fra hinanden.

- De følges ikke ad, når de trækker. Man ved ikke hvorfor. Man ved bare, at de er knyttet til redeområdet. Derfor kan man udlede, at de ikke har de store følelser for hinanden. Det er ikke det, der binder dem sammen. De er ikke forelskede, som vi andre er. Det er reden og territoriet, de er knyttet til, og derfor kommer de tilbage til den, har Luise Stender Ekberg tidligere fortalt.

I år ankom hunnen til reden i Grib Skov den 2. april, og første parringsakt blev registreret den 7. april.

Sidste år fik ørneparret to unger, som blandt andet overlevede et ugleangreb. AH

Hvor langt tror du Danmark når ved EM