9. maj 2021
Hvis det står til John Funch (tv.) og Simon Rigét, skal der ikke graves efter ler umiddelbart op ad boligområdet i Annisse Nord. Foto: Claus Johansen
gallery icon

Se billedserie

Hvis det står til John Funch (tv.) og Simon Rigét, skal der ikke graves efter ler umiddelbart op ad boligområdet i Annisse Nord. Foto: Claus Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye naboprotester: Frygter lergrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye naboprotester: Frygter lergrav
Gribskov - 13. november 2020 kl. 10:25
Af Claus Johansen

Udsigten til en gigantisk lergrav og et stort antal daglige lastbiltransporter til og fra graveområdet har nu fået hundredvis af borgere i Annisse Nord på barrikaderne.

arrow Læs også: Debat: Råstofplanen - hvad sker der egentlig med den?

Umiddelbart syd for boligområdet ved Ryagergårdsvej kan der nemlig graves efter ler på det 35 hektar store område, fremgår det af Region Hovedstadens udkast til råstofplan 2016/2020.

Det har fået beboerne på den nordlige side af vejen til at protestere.

- Vi er især bange for støv- og støjgener fra det store graveområde, siger John Funch, som er en af beboerne.

Sammen med blandt andre grundejerforeningens formand, Simon Rigét, forsøger han at stoppe råstofplanerne.

- Alle lastbilerne skal køre ad Ryagergårdsvej og videre ud til forlængelsen. Men vejnettet kan jo slet ikke bære de tunge lastbiler, og to lastbiler kan heller ikke passere hinanden. Og det er jo også et område, hvor skolebørn skal kunne cykle til og fra skole, siger John Funch.

Støjen er et stort problem, påpeger de:

- Det kommer til at larme helt forfærdeligt i dagtimerne. Folk vil ikke kunne sove om dagen, hvis de for eksempel har været på natarbejde, siger Simon Rigét.

De er også nervøse for, at de fine ler-partikler, som blandt andet indeholder stoffet silt, vil kunne lægge sig alle vegne på vandrette flader.

'Bliver stavnsbundet'

Mange frygter derudover, at deres ejendom bliver usælgelig:

- Mange huse bliver jo i praksis usælgelige. Måske bliver beboerne stavnsbundet i de ti år eller mere, hvor der skal graves. Det er jo med til at forringe livskvaliteten. Folk er jo flyttet herud, fordi de godt kan lide naturen - ikke for at få en lergrav eller grusgrav som nabo, siger Simon Rigét.

Ifølge Simon Rigét burde regionen skaffe en del af råstofferne fra andre områder i landet:

- Det er jo helt urimeligt, at nogle få kommuner i Nordsjælland skal bære det meste af byrden ved det. Man kunne i stedet hente en del af det fra for eksempel Sønderjylland. Desuden er kvaliteten her heller ikke den, som efterspørges af entreprenørerne, siger Simon Rigét.

Under overskriften 'Boligkommune eller mineby?' har beboerne delt flyers ud og har samtidig taget initiativ til en underskriftsindsamling imod planerne. Flere end 400 har allerede skrevet under, fortæller de.

Stammer fra gammel lov

Området er ifølge Region Hovedstaden specielt i den forstand, at der ligger en 'anmeldt rettighed' til at grave efter ler i området. Det er et begreb, som stammer fra den første råstoflov fra 1972. Rettigheden løber til 2028. Ifølge regionen er der lige nu ingen konkrete ansøgninger om at udnytte retten til at grave.

Gribskov Kommune ventes også at indgive et høringssvar til regionen, hvor lergravningen vil blive inddraget:

- Vi ser da helst, at der ikke bliver gravet i området. Og vi vil naturligvis tage det område med, når vi skal behandle vores høringssvar, for det er jo selvfølgelig uhensigtsmæssigt at have en lergrav så tæt på beboede områder, siger Pernille Søndergaard (Nyt Gribskov), formand for udvalget for udvikling, by og land.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for regionens miljøfudvalg, Kim Rockhill (S).

Han har dog tidligere givet udtryk for, at han godt forstår modstanden imod at blive nabo til en ler- eller grusgrav. Han kalder det en vanskelig opgave at finde de store mængder sand og grus, som hovedstadsområdet har brug for i de kommende år:

- Det er en kamp om arealerne. Forurenede grunde, naturreservater, vandboringer - der er alle mulige ting, vi skal tage hensyn til, siger Kim Rockhill.

Alle har projekter

Det er store mængder sand og grus, regionen skal skaffe, siger politikeren:

- Vi er nødt til at lægge en plan, som er dømt til at være upopulær - vi vil alle gerne sammen gerne have, at der bliver bygget i København og alle mulige andre steder, også i Gribskov. Alle har store byggeprojekter - og vi kan ikke gøre det med den ene hånd uden også at skaffe materialerne med den anden hånd. Allerede der er der udfordringer. Jeg skal udlægge, hvad der forventes at blive brugt i hovedstadsområdet i de kommende 12 år, blandt andet også i Gribskov, siger Kim Rockhill.

Han kalder det "selvmodsigende", at lokale politikere gerne vil have byudvikling, men ikke er interesserede i en grusgrav:

-Jeg har ikke hørt en eneste lokalpolitiker komme med forslag til, hvor der skal graves. Det bliver jo selvmodsigende, at man gerne vil have byggeprojekter og byudvikling, men man vil ikke have gravet. Men jeg kender godt dilemmaet mellem borgere på den ene side og byggeplaner på den anden side. Alle siger: Grav et andet sted. Det er ligesom atomkraftværker: Vi vil gerne have dem, de skal bare ligge i den anden ende af landet, siger Kim Rockhill.

arrow Helsinge slipper for grusgrave
21. oktober 2020 kl. 04:04 Opdateret: kl. 16:41
arrow Politiker siger nej tak til grusgrave ved Helsinge
15. oktober 2020 kl. 19:10 Opdateret: kl. 16:45
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?