5. april 2020
Per Ullerichs tiltræder som velfærdsdrektør 1. maj.
Per Ullerichs tiltræder som velfærdsdrektør 1. maj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny velfærdsdirektør fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny velfærdsdirektør fundet
Gribskov - 25. marts 2020 kl. 08:41
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På et byrådsmøde, der foregik via computerskærme på grund af risiko for coronasmitte, godkendte politikerne i Gribskov Byråd, at Per Ullerichs skal være ny direktør for veldfærd i Gribskov Kommune.

Han kommer fra det private erhvervsliv som selvstændig strategisk rådgiver med tilknytning til strategi- og kommunikationsbureauet NXT, men har også kommunal erfaring i bagagen, da han tidligere har været kommunaldirektør i både Dragør og Rødovre i sammenlagt ti år, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

- Gribskov har politiske ambitioner om at forny velfærden og aktivt inddrage borgerne. Den fornyelse skal skabe en solid og fremtidssikret økonomisk drift, som alle Gribskov Kommunes borgere vil få gavn af. Den udvikling glæder jeg mig til at blive en del af, siger den nye direktør i pressemeddelelsen.

Kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen siger således om valget af Per Ullerichs.

- Det er en stor glæde at kunne byde Per Ullerichs velkommen til Gribskov Kommune. Han kommer med stor erfaring og indsigt. Han har de kompetencer og resultater med sig, som gør, at han matcher vores direktion og ambitioner. Dermed har jeg nu fået sat det hold, som skal stå i spidsen sammen med vores dygtige ledere og medarbejdere for at drive Gribskov Kommune ind i en lys fremtid, siger hun og får også nævnt, at det ikke er en hel almindelig tid, Per Ullerichs er blevet ansat i - med henvisning til corona-krisen.

- Vi starter i en udfordrende tid, hvor alt er anderledes, end det plejer at være. Men med det hold, jeg har nu, er jeg meget fortrøstningsfuld og ser meget frem til samarbejdet, siger hun.

Per Ullerichs tiltræder stillingen 1. maj. Der vil således være tre direktører i kommunen - kommunaldirektøren, Ullerichs samt direktør for Plan, Teknik og Beskæftigelse, Niels Tørsløv.

Per Ullerichs afløser Mikkel Damgaards, der blev afskediget i januar, kort efter, det kom frem, at der var store overskridelser af budgettet på skolerne, blandt andet som følge af merforbrug af midler til specialundervisning.