19. september 2021
Den kommende direktør for Kvickly Helsinge, John Øager Byrian (tv.) trykker hånd med formand for Helsinge Brugsforening, Jan Borgen.
Den kommende direktør for Kvickly Helsinge, John Øager Byrian (tv.) trykker hånd med formand for Helsinge Brugsforening, Jan Borgen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny direktør til Danmarks største Kvickly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny direktør til Danmarks største Kvickly
Gribskov - 28. august 2020 kl. 11:10
Af Camilla Nissen

Kvickly Helsinge får ny direktør. Den 54-årige John Øager Byrian tiltræder i jobbet 1. oktober. Han afløser Palle Jørgensen, der døde pludseligt i juni. Palle Jørgensen gjorde Kvickly Helsinge til Danmarks største Kvickly varehus med en årlig omsætning over 230 millioner kroner.

arrow Læs også: Ny direktør i Kvickly: Jeg vil være kundens advokat

Den ny direktør er en erfaren herre med over 25 års erfaring som leder af større supermarkeder og varehuse. Fra 1993 var han butikschef i den daværende ISO-kæde. Siden gjorde han karriere i Coop som varehuschef i en række Kvickly-varehuse, bl.a. Kvickly Frederiksværk, som han stod i spidsen for fra 2001-2004. og efterfølgende Kvickly Rønne og Kvickly Hyrdehøj i Roskilde. Han er i dag chef for Kvickly Slotscentret i Holbæk.

- Det er store sko, der skal fyldes ud. Men med John har vi fundet en værdig afløser for Palle. Han har skabt meget flotte resultater i en række forskellige store varehuse med fokus på medarbejdertrivsel og kundetilfredshed. Så vi mener, at han er den helt rigtige til at fortsætte Kvickly Helsinges gode udvikling, siger formand for Helsinge Brugsforening, Jan Borgen, om valget.

John Øager Byrian ser frem til at begynde i Kvickly Helsinge:

- Kvickly Helsinge har udviklet sig til at være en kronjuvel, ikke alene i Coop familien, men i dansk dagligvarehandel. Det er skabt af en meget dygtig, loyal og stabil medarbejderstab under Palle Jørgensens ledelse. Jeg ser det som min vigtigste opgave at fastholde og styrke den udvikling, så vi også fremover kan give kunderne lidt mere, end de forventer, siger John Øager Byrian.

Der vil blive mulighed for at hilse på John Øager Byrian, når han er begyndt 1. oktober.

arrow Mindeord: En leder af et sjældent format er gået bort
02. juli 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 12:49
arrow Hylder afdød Kvickly-direktør: 'Han bakkede op om alt'
17. juni 2020 kl. 14:58 Opdateret: kl. 14:58
arrow Direktøren for Danmarks største Kvickly er pludselig død
16. juni 2020 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:32
Synes du, at kommunen er der for dig?