18. juni 2021
Det er på en del af dette område, der er afgrænset af Søborg Kanal i øst, Parkvej i nord og Gribskovbanen i vest. Som nærmeste naboer finder du Gilbjergskolen og Fjellenstrup Station. Foto: Nordicals.
Det er på en del af dette område, der er afgrænset af Søborg Kanal i øst, Parkvej i nord og Gribskovbanen i vest. Som nærmeste naboer finder du Gilbjergskolen og Fjellenstrup Station. Foto: Nordicals.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bydel tager form: Lokalt firma vil bygge 200 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bydel tager form: Lokalt firma vil bygge 200 boliger
Gribskov - 09. maj 2021 kl. 07:10
Af Camilla Nissen

200 private og almene boliger skal opføres i den ny bydel syd for Parkvej. Det oplyser Gribskov Kommune. Det er det lokale udviklerfirma Strandhavehus som sammen med det almennyttige boligselskab Lejerbo har købt en del af området, og dermed er der taget et stort skridt i udviklingen af den nye bydel. Området, som parterne har købt og skal udvikle i samarbejde med totalrådgiveren KHS Arkitekter, består af den kommunalt ejede del af området, der i alt er på knap 16 hektar.

Projektet har fået navnet Strandholmen Gilleleje og skal opføres i etaper med både private og almene boliger.

Udvalgsformand for udvikling, by og land, Pernille Søndergaard, siger i en pressemeddelelse, at hun mener, salget viser, at udviklerne tror på Gilleleje. Og så er hun tilfreds med, at der også vil komme flere lejeboliger herunder almene boliger, til området.

- Jeg glæder mig over, at der kommer flere lejeboliger herunder almene boliger. Dem er der en kæmpe efterspørgsel på, som vi for eksempel så på Møllebakken i Helsinge, hvor der på kort tid opstod en lang venteliste, siger hun.

Adm. direktør Palle Adamsen fra Lejerbo peger på, at det er et unikt samarbejde, der nu skal udvikles boliger i.

- Vi glæder os utrolig meget over at have fået muligheden for at udvikle nye boliger i Gilleleje i en unik konstellation med Lejerbo, KHS Arkitekter og en lokal udvikler med bred lokal forankring om bord, siger han.

Et af kravene til området syd for Parkvej er, at området udvikles i tråd med den udviklingsplan, der blev udarbejdet i 2020 kaldet 'Udviklingsplan for del af Gilleleje Syd - en ny bydel i naturen'. Planen er blandt andet formet af forslag fra byen og har fokus på at få områdets natur helt tæt på områdets beboere.

KHS Arkitekter går nu i gang med at udarbejde et skitseprojekt ud fra udviklingsplanen. Skitseprojektet vil danne grundlag for en såkaldt byggeretsgivende lokalplan for området.

Der vil blive afholdt et borgermøde i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet. Lokalplanen forventes at blive sendt i offentlig høring senere på året og forventes endelig vedtaget i starten af 2022. Byggeriet påbegyndes i umiddelbar forlængelse af endelig godkendt lokalplan for området.

Arealet har været udbudt gennem erhvervsmægleren Nordicals Nordsjælland.

can

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?