22. juni 2021
Er du borger i Gribskov, kan du godt indstille dig på, at du fra senere på året skal sortere dit affald i langt større grad.
gallery icon

Se billedserie

Er du borger i Gribskov, kan du godt indstille dig på, at du fra senere på året skal sortere dit affald i langt større grad.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal affald sorteres i 10 forskellige kategorier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu skal affald sorteres i 10 forskellige kategorier
Gribskov - 07. maj 2021 kl. 04:15
Af Camilla Nissen

Affaldet skal fra senere på året sorteres i ti forskellige kategorier. Helt konkret skal borgerne i Gribskov gå fra at sortere i restaffald og madaffald, som er tilfældet i dag, til også at dele affaldet op i glas, metal, papir, plast, mad- og fødevarekartoner og farligt affald. I 2022 skal tekstiler også sorteres for sig, mens man fra 2023 også kan få afhentet haveaffald.

arrow Læs også: Debat: Ingen roser uden torne - heller ikke når det gælder sortering

Og selvom sorteringen i de ti forskellige kategorier er vedtaget som en del af regeringens Klimaplan, var debatlysten stor, da byrådet i Gribskov tirsdag aften skulle beslutte, hvordan affaldet så konkret skal bortskaffes fra de enkelte husstande.

- Der er mange meninger om antal fraktioner, man skal sortere i, og om det overhovedet er nødvendigt at indsamle affald fra husstanden, og om man ikke kan gøre det med egen trailer, men kommunalpolitisk er der ikke så mange valgmuligheder. Vi skal bare diskutere, hvordan vi løser det praktisk, lød det fra udvalgsformand for udvikling, by og land, Pernille Søndergaard (nytgribskov).

I vente: en dyrere takst

Hun gjorde også klart, at taksterne kommer til at sige.

- Alle er enige om, at vi får en dyrere takst. Men det er ikke nu, vi skal tage stilling til taksten, men kun hvilke beholdere, vi ønsker, og om vi ønsker en omlastehal på Højelt, sagde hun.

Udover at vedtage at placere fire affaldsbeholdere hos hver husstand, besluttede et flertal i byrådet, at der skal indsamles haveaffald fra skel. Men det skete ikke uden protest.

- Jeg kom lidt til at grine, da jeg læste om haveaffaldet. Jeg kiggede ud i min egen have, hvor jeg har 1400 kvadratmeter, og hvor man kan fylde anhængere med haveaffald. Så det virker lidt om københavneri, at man har klippet et par grene, og så kommer der nogen ud for at hente det. Det passer ikke specielt godt på parcelhusgrunde, som der er flest af i Gribskov. Man må kunne finde på noget bedre, sagde Trine Egetved (Konservative).

Også Venstres Bent Hansen var kritisk over for løsningen, og fremhævede, at Venstre ville stille et ændringsforslag om at borgmesteren bør rette henvendelse til miljøministeren for at få ændret denne løsning og undlade at gøre indsamling af haveaffald til en kommunal opgave.

- Vi sorterer af hensyn til klima og miljø, og skulle vi så til at køre rundt med haveaffaldet? Nej, det skal vil beholde på grunden og kompostere af hensyn til biodiversiteten, sagde han.

Allan Nielsen (S) pegede på, at man ikke nedlægger muligheden for at aflevere sit haveaffald på genbrugspladsen, men at afhentning i skel blot er en ekstra service.

- Man kan stadig køre til genbrug med det, og så kan man lægge det i skellet som en ekstra service, der ydes over for borgerne, sagde han.

DF er imod

Brian Lyck Jørgensen (DF) er generelt i mod ordningen med henvisning til de stigende takster. Dermed er han på linje med sine partifæller på Christiansborg, der som de eneste står uden for forliget om affaldssorteringen.

- Den takststigning, der vil komme på tale, vil ramme danskerne på pengepungen, og det medvirker DF ikke til, sagde han.

Venstres ændringsforslag for haveaffaldet fik opbakning fra Konservative og Dansk Folkeparti, men blev altså ikke vedtaget.

Borgmester Anders Gerner Frost nævnte dog, at han »nok skal tale med miljøministeren om, at det brede forlig godt kunne have været forbi en sommerhuskommune.«

arrow Debat: Affaldssortering sikrer vores velfærd
14. maj 2021 kl. 15:55 Opdateret: kl. 15:47
arrow Debat: Flertallet vil følge loven - også om affald
12. maj 2021 kl. 14:03 Opdateret: kl. 17:24
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?