20. juni 2021
Det er et lovkrav, at også private bekæmper bjørneklo, der hurtigt kan sprede sig til store områder. Foto: Allan Nørregaard
Det er et lovkrav, at også private bekæmper bjørneklo, der hurtigt kan sprede sig til store områder. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kommer bjørnekloen: Kommunen vil begynde at tjekke private arealer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer bjørnekloen: Kommunen vil begynde at tjekke private arealer
Gribskov - 15. maj 2021 kl. 06:48

Efter en lang vinter i dvale begynder de mange frø fra sidste års bjørneklo-planter nu at skyde op af jorden.

Derfor er det tid til at bekæmpe dem, og helst før de vokser sig store og smider tusindvis af nye frø, lyder det i en opfordring fra Gribskov Kommune.

Alle har pligt til at bekæmpe bjørneklo på egen grund. Og da fristen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er 1. maj, vil kommunens folk begynde at tjekke de private arealer for bjørneklo i disse uger.

Og der er gode grunde til at tage bekæmpelsen alvorligt ifølge Dennis Petersen, som er ansvarlig for bekæmpelse af bjørneklo på Gribskov Kommunes arealer.

Guide: Sådan bekæmper du bjørneklo
  • Hvis du har få planter: Grav dem op og følg nedenstående tre anvisninger:
  • Har planten hverken skærme med blomster eller med frø så lad den ligge.
  • Har planten skærme med hvide blomster, så hug blomsterskærmen fra stænglen og lad den ligge.
  • Har planten skærme med frø, så hug med spaden frøskærmen fra stænglen og saml frøskærmen i poser til afbrænding.
  • Hvis du har mange planter kan du enten lade dyr græsse i området eller få planterne sprøjtet.
  • Husk at beskytte huden, når du bekæmper bjørneklo, da plantens saft kan give alvorlige udslæt.

- For det første er den en fare for andre planter. Det er faktisk ret store områder, bjørnekloen overtager. For det andet er bjørnekloens saft giftig. Hvis man får saften på huden, kan man få blærelignende udslet, der svier meget, siger Dennis Petersen i en pressemeddelelse.

At man har pligt til at fjerne bjørneklo, betyder også, at kommunen i yderste tilfælde kan bekæmpe bjørnekloen på ejers regning, hvis man ikke fjerner dem. Man er velkommen til at ringe til Dennis Petersen på tlf. 7249 6807 for at få gode råd om bekæmpelsen. jesl

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?