Den lokale aktionsgrupper LAG Halsnæs-Gribskov blev egentlig valgt for at sikre fordeling af EU-midler i perioden 2014-2020. Men da EU's nye landdistriktsprogram endnu ikke er på plads, tager man to år mere. Og det betyder også flere penge til uddeling.
"Vi har igen en ny ansøgningsrunde for LAG-midler med deadline 22. marts," udtaler formand for LAG Halsnæs-Gribskov Peter Plant i en pressemeddelelse.
"LAG midlerne i 2021 lægger vægt på at projekter er grønne og bæredygtige. Og så skal de leve op til vores LAG-strategi om at skabe arbejdspladser, turisme og det gode liv - de tre B'er: Beskæftigelse, Besøg og Bosætning. Da vi har endnu ikke har støttet projekter, som skaber flere muligheder for overnatning, vil der blive lagt vægt på denne type projekter, og intelligent infrastruktur er også et emne, vi gerne forfølger," fortæller Peter Plan.
- Mandag 1. marts kl. 16-18 på Dyssekilde Station, Stationsvej 1, Torup, Hundested.
- Tirsdag 2. marts kl. 16-18 i Glashulen ved Biblioteket, Skolegade 43, Helsinge.
- Man kan booke tid til på info@lag-halsnaes-gribskov.dk
Aktionsgruppen, der er forankret i de to kommuner og har 14 bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer foreninger, erhvervsliv, det politiske niveau og borgerne.
Man har foreløbig taget hul på 2021 LAG-midlerne i januar, hvor man støttede et destilleri i Hundested havn og tre nye is-producenter i henholdsvis Frederiksværk, Gilleleje og Helsinge.
Kommende projektholdere kan tilmelde sig et individuelt sparringsmøde, hvor man kan få sin projektidé prøvet af.LAG Halsnæs-Gribskov holder sparringsmøder i både Halsnæs og Gribskov kommune.
Man kan læse mere på www.lag-halsnaes-gribskov.dk. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her