13. juli 2020
Karen Kaas, skoleleder på Nordstjerneskolen, bliver interviewet af de engelske tv-folk.
gallery icon

Se billedserie

Karen Kaas, skoleleder på Nordstjerneskolen, bliver interviewet af de engelske tv-folk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole på vej til engelsk tv og radio

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skole på vej til engelsk tv og radio
Gribskov - 03. juni 2020 kl. 04:10
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordstjerneskolen i Helsinge havde forleden besøg af den store engelske tv-station Channel 4, der har set nærmere på, hvordan skolen har sat en hverdag sammen for eleverne under coronakrisen. Stationen havde via en artikel i Sunday Times fundet ud af, at skolen har formået at skabe skoledag under corona-krisen, som både elever, lærere og forældre er tilfredse med. Englænderne kunne konstatere, at lærere og børn er glade, at der er få konflikter og at børnene trives - også børn med specialbehov fungerer godt i den nye kontekst. Og forældrene er tilfredse og virker trygge ved at aflevere deres børn - også selv om de ikke har adgang indenfor på skolen. Det meste af skoledagen foregår udenfor og undervisning og læring er mere projektorienteret.

- Og i går blev vi desuden kontaktet af BBC, som lavede et interview til radioen, fortæller skoleleder Karen Kaas

Hun glæder sig over muligheden for at vise skolen frem for andre end nærområdet.

- Det giver en stolthed, når man får lov at fortælle om, hvordan tingene lykkedes. De spurgte, hvad vi kunne give af gode råd, når de også skal til at åbne op i England. Og at kunne formidle en fortælling om det her, giver noget godt for skolens egen selvforståelse. Det har været noget af en opgave at få alt det her til at spille, men det er gået over al forventning, siger Karen Kaas, som peger på, at skolen i forvejen har erfaringer med udeskole.

- Vi er meget vant til at have udeskole her, og vi har det som en integreret del af hverdagen på indskoling og mellemtrin. Og så fungerer det godt at have flere voksne blandt børnene. Det giver færre konflikter mellem børnene, og børn, der har haft det svært, har fået det bedre, fordi der er en god ro og struktur, siger hun.

Hun håber, at nogle af de erfaringer kan bruges fremover - når corona har sluppet sit tag.

- Udfordringen er, at økonomien skal hænge sammen, og skolerne er voldsomt ramt lige nu, så vi er ved at skære ting væk lige nu i stedet. Men jeg tænker, at hvad nu hvis man investerede i stedet. Man kunne inkludere flere børn og flere børn ville trives, mener Karen Kaas.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?