

Se billedserie
Opdatering: Vi har efterfølgende fjernet navn, adresse og billede af kvinden af hensyn til de pårørende.
Nordsjællands Politi har de seneste dage ledt efter en 46-årig kvinde i og omkring Helsinge. I dag var man til stede ved Valby Hegn for at fortsætte eftersøgningen.
Og nu oplyser Nordsjællands Politi, at de har fundet en død person.
- I forbindelse med vores tilstedeværelse ved Valby Hegn har vi her til formiddag fundet en død person. Der pågår nu undersøgelser på stedet. Vi melder ud, når vi har yderligere, skriver de på deres twitter-profil.
Nordsjællands Politi oplyser ikke noget om, hvorvidt den fundne person er identisk med 46-årige kvinde.
Politiet har siden lørdag efterlyst den 46-årige kvinde, der gik fra sit hjem i Helsinge, efter pårørende har meldt hende savnet.
- Der er omstændigheder, der gør, at vi har grund til at tro, at hun er i nedtrykt tilstand, har politiet tidligere meldt ud.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her