21. maj 2019
Brandfolk i gang med efterslukning. Foto: Camilla Nissen.
gallery icon

Se billedserie

Brandfolk i gang med efterslukning. Foto: Camilla Nissen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturbrand hurtigt under kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturbrand hurtigt under kontrol
Gribskov - 23. april 2019 kl. 12:09
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kunne være gået meget værre end det gjorde, da en naturbrand brød ud i et sommerhusområde på Margot Nyholms Vej i Tisvilde Lunde tirsdag formiddag kort før klokken 11. Ilden bredte sig hurtigt i nærheden af et stråtækt hus, men kom heldigvis også hurtigt under kontrol. Vinden og tørken fik Frederiksborg Brand og Redning til at reagere hurtigt, da meldingen om en naturbrand tikkede ind. Sprøjte og tankvogne fra både Helsinge og Frederiksværk rykkede ud og også assistance fra Hillerød kom til.

- Der var helt tæt af røg, da de første ankom. Det kunne være gået meget værre på grund af blæsten. Heldigvis kom politiet hurtigt til stedet og kunne give os oplysninger, som gjorde, at vi rykkede talstærkt ud, fortæller indsatsleder Jimmy Andersen.

Branden startede som et havebål, da noget aske blev hældt ud, i et område på fem-syv kvadratmeter, men kom hurtigt ud af kontrol på grund af blæsten. Et stråtækt hus lige ved siden af blev derfor sikret af brandvæsenet som det første.

Flere lokale nyheder - få nyhedsbrevet

- Vi sætter hurtigt ind og får lokaliseret branden og sikrer det stråtækte hus mod branden. Efter ti minutter til et kvarter er vi ikke længere nervøse for, at det skal brede sig. Nu laver vi efterslukning på det, siger indsatslederen.

Jimmy Andersen opfordrer til forsigtighed med ild i disse dage.

- Forsigtighed er stærkt påkrævet, for der er tørt og ikke regn på vej. Vinden er også med til at tørre ud, siger Jimmy Andersen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede