23. oktober 2018
Kongernes Nordsjælland.
Kongernes Nordsjælland.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nationalpark hitter i udlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nationalpark hitter i udlandet
Gribskov - 13. august 2018 kl. 04:00
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der tales både engelsk, spansk, fransk og en hel del andre tungemål i Møllecafeen ved Esrum Kloster. Her tager de mange udenlandske turister et hvil og en kop kaffe, når de har været rundt i området og på klosteret, som er porten til den nye nationalpark, Kongernes Nordsjælland.

- Der har været en kæmpe interesse for nationalparken. Internationale rejsebureauer har haft meget fokus på det og henvendt sig, siger Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland og medlem af bestyrelsen for Kongernes Nordsjælland.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det gælder både fjernmarkeder som Kina og USA og nærmarkeder som Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Nationalparken er en klar såkaldt »reason to go«.

Også Frederiksborg Slot har ifølge tal fra midten af juli haft en stigning i antallet af gæster fra Nord- og Sydeuropa samt USA, Canada og Japan.

Ifølge publikumschef ved Esrum Kloster, Helle Simonsen, har udenlandske turister set billeder fra den nye nationalpark i deres hjemlande, før de tog turen til Danmark. Det er blandt andet Dronning Margrethes indvielse af parken i maj, som har været publiceret langt udenfor landets grænser.

VisitNordsjælland kan lave en mere præcis markedsføring, når først nationalparken har fået sit officielle engelske navn. Dette skal diskuteres på det kommende møde i bestyrelsen for nationalparken. Indtil videre hedder parken Royal North Sealand hos VisitNordsjælland.

Der foreligger endnu ikke konkrete besøgstal for antallet af turister denne sommer til alle de mange steder og kulturinstitutioner, som nationalparken rummer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk