5. august 2021
Skaderne var omfattende efter branden på telemasten i Helsinge natten til torsdag. Foto: Claus Johansen
Skaderne var omfattende efter branden på telemasten i Helsinge natten til torsdag. Foto: Claus Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mystik om mastebrande: Frygter sabotage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystik om mastebrande: Frygter sabotage
Gribskov - 16. juli 2021 kl. 15:00
Af Nicklas Skyum Clausen og Claus Johansen

Natten til torsdag blev Gribskov Beredskab kaldt til en brand i den 54 meter høje telemast ved Helsinge Hallerne på Idrætsvej.

arrow Læs også: Omstridt telemast udsat for groft hærværk

Branden er meldt til Nordsjællands Politi, der torsdag aften var massivt til stede ved masten med blandt andet teknikere i hvide dragter samt politihunde. Beredskabsstyrelsen var desuden til stede med lysgiraf.

Området omkring masten er nu hegnet ind med minestrimmel.

Branden i masten er den tredje af sin art på kort tid i Gribskov Kommune. Tidligere har der været en mindre brand i samme mast, mens der i maj også var brand ved en radarstation på Tårnstien i Vejby Strand. Foruden radarstationen, som søværnet bruger til farvandsovervågning, bruges masten også af flere teleselskaber.

Over for sn.dk bekræfter Nordsjællands Politi, at brandene betragtes som påsatte. Det kan desuden ikke udelukkes, at brandene har sammenhæng med hinanden.

- Vi kan bekræfte, at vi er ved at efterforske branden i Helsinge og herunder årsagen til, at branden opstod. Eventuel sammenhæng til tidligere brande af tilsvarende karakter indgår også i efterforskningen, men det kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræftes, om der foreligger en reel sammenhæng. Af hensyn til efterforskningen i sagen har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer dertil, skriver Nordsjællands Politi i en skriftlig kommentar.

Både ved masten i Helsinge samt den ved Vejby har der været klippet huller i hegnene, der omgiver masterne.

Påvirker mobildækningen

Masten ved Helsinge Hallerne tilhører TT-Netværket, der er Telias og Telenors fællesejede infrastrukturselskab i Danmark.

Mobilkunder fra disse selskaber kan derfor i løbet ad torsdagen have oplevet en forringelse af deres dækning nord og øst for Helsinge, oplyser pressechef Alice Klitholm Duch fra Telenor.

Brandene på Helsinge-masten skulle desuden være de eneste af sin art, som TT-Netværket har oplevet på deres master i Danmark.

For anden gang på kort tid blev der sat ild til den 54 meter høje telemast i Helsinge natten til torsdag. Foto: Claus Johansen

Modstand mod 5G

Nordsjællands Politi vil ikke udtale sig om mulige motiver i forbindelse med mastebrandene i Gribskov Kommune.

I teleselskabernes brancheorganisation, Telebranchen, indrømmer direktør Jakob Willer dog gerne, at de ser med bekymring på brandene i Gribskov:

- Vi ser med stor bekymring på det - og på, om det er sabotage mod teleselskaber på grund af udbygning med 5G-nettet. Vi er i tæt dialog med politiet og Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste om det, siger Jakob Willer.

I flere andre lande, især England, har der været en del tilfælde af, at aktivister har sat ild til telemaster i protest mod 5G-nettet.

- Vi har ikke kendskab til, at det skulle være nået til Danmark. Vi ved jo heller ikke, om det er tilfældet. Men det er naturligvis en bekymring, jeg kan have, selv om vi jo endnu ikke kender de nærmere omstændigheder, siger Jakob Willer.

I udlandet er der talrige eksempler på, at modstandere af 5G-netværket har sat ild til telemaster. Blandt andet i Skåne, hvor der i 2020 blev sat ild til mindst tre telemaster.

I foråret 2020 blev der desuden inden for to uger sat ild til 15 master i Holland. I samme periode blev mindst 50 master udsat for det samme i Storbritannien.

Politiet fik sat lys op, så de kunne lede efter spor ved masten. Foto: presse-fotos.dk

- I leger med liv og død

I begge lande har både teleudbyderne og politiet mistænkt 5G-modstandere for at stå bag brandene.

- Totalt uacceptabelt, utroligt dumt. I leger med liv og død. Det er bogstaveligt talt livsfarligt, sagde Hollands premierminister, Mark Rutte, i april 2020.

Det kan i øvrigt bemærkes, at kun ganske få af de master, der har været sat ild i i de to lande, rent faktisk har været 5G-master.

Der har længe været modstand mod 5G-netværket, der ifølge aktivister er skadeligt for både miljø og menneskers sundhed. Under coronakrisen har 5G-netværket desuden fået skyld for at være i stand til at sprede virusset. En anden teori går på, at coronavirus er sat i verden for at dække over de skader, som 5G-netværket skulle forårsage.

Ifølge Nordsjællands Politi har man fortsat ingen sigtede i sagerne om mastebrandene. Af Energistyrelsens mastedatabase fremgår det, at masten ved Helsinge Hallerne ikke omfatter 5G-netværk.

arrow Overhældt med beton: Nu beder politiet om hjælp
22. juli 2021 kl. 14:01 Opdateret: kl. 13:34
arrow Brand ved militært anlæg: Politiet formoder den er påsat
28. maj 2021 kl. 04:23 Opdateret: kl. 16:44
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?