
På grund af coronavirus kan Museum Nordsjælland i år ikke gennemføre julemarkederne på Nakkehoved Fyr, Hillerød Bymuseum og Hørsholm Egnsmuseum.
Men lidt museums-juleri vil man alligevel lave og tæller derfor ned til julen med en kulturhistorisk julekalender.
Hver dag i december frem til juleaften kan man læse en sjov, spændende eller fremmedartet historie på museets hjemmeside, museumns.dk, eller på museets Facebook.
Historierne kommer rundt i Nordsjælland med fokus på museets tre hjemkommuner, Gribskov, Hillerød og Hørsholm, som i fællesskab driver museet.
Bag lågerne gemmer der sig sjove eller eksotiske genstande, som er udgangspunktet for en lille historie.
Det gælder for eksempel en 11.000 år gammel harpun, en blokfløjte, der endte i 'Svenskegraven', og en kanon, der blev betjent af husets nisser, som holdt til på loftet. Og der er fortællinger om det gamle Hillerød, Hirschholm Slot, tuskhandel i Gilleleje m.m. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her