18. september 2018
34-årige Svend Hansen var for to år siden ude for en ulykke, der gjorde ham lam fra livet og ned. 

Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

34-årige Svend Hansen var for to år siden ude for en ulykke, der gjorde ham lam fra livet og ned. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Murbrokkerne gjorde Svend lam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Murbrokkerne gjorde Svend lam
Gribskov - 14. juli 2018 kl. 07:33
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg skreg fuldstændig sindssygt. Da jeg fik kravlet væk fra murbrokkerne og satte mig op langs en væg, kunne jeg mærke, at der var noget helt galt. Der var ingen følelse i benene. Derefter blev det helt sort, og jeg var midlertidigt blind i 25-30 sekunder. Der gik tusind tanker gennem hovedet på mig, og jeg tænkte, »jeg dør lige om lidt«.

arrow Læs også: Svends dokumentar skal hjælpe andre

34-årige Svend Hansen fra Gilleleje husker det stadig tydeligt. Det vil han altid gøre. Det var den 28. juni 2016. Dagen, hvor han blev lam fra livet og ned. Det skete i forbindelse med en ulykke i hans job som murer.

- Vi skulle rive en murstensvæg ned på en gård. Det sagde jeg, at jeg godt kunne gøre, fortæller Svend Hansen, der derefter gik i gang med at pille hjørnevæggen fra hinanden.

- Jeg hørte en lyd og kunne så se, at væggen begyndte at falde. Der tænkte jeg, at jeg bare skulle væk.

I løbet af nogle få sekunder fik Svend Hansen knust to ryghvirvler, brækket foden tre steder, punkteret en lunge og trykkede ribben.

Ikke et liv for mig

Den dengang 32-årige murer blev hasteopereret på Rigshospitalet, og siden indlagt på Hillerød Hospital i en uge og i Hornbæk i næsten et halvt år. I den første tid var tankerne kulsorte.

- Jeg tænkte, »det her liv gider jeg ikke«. Jeg har også en datter- hun er seks år nu, og hvordan skulle jeg dog kunne være en far for hende, hvis jeg ikke kunne gå? Det var helt ad helvede til, fortæller Svend Hansen, der efterhånden begyndte at indstille sig på et liv som lam.

Kørestol som ben

Et langt og sejt forløb gik i gang, og i dag er Svend Hansen, som han selv siger det, »ret mobil«. Han kan bevæge benene op og ned, men fødderne kan han ikke bruge.

- Men jeg er egentlig meget god til at køre i kørestol. Kørestolen er mine ben nu. Det ville selvfølgelig være fedt at gå igen, men jeg gør mig ingen forhåbninger, og lige nu tager jeg det bare en dag ad gangen, siger Svend Hansen.

Læs hele Svend Hansens historie i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk