20. november 2019
Vandet nåede selv tirsdag, flere dage efter sidste weekends heftige nedbør, op til lamperne, der hænger godt en meter oppe. Lokaltog holder øje med tunnellen og har pumper og dræn til hjælp, men det kan ikke undgås, at tunnellen også fremover vil blive oversvømmet, lyder det.Foto: Joachim Christensen
gallery icon

Se billedserie

Vandet nåede selv tirsdag, flere dage efter sidste weekends heftige nedbør, op til lamperne, der hænger godt en meter oppe. Lokaltog holder øje med tunnellen og har pumper og dræn til hjælp, men det kan ikke undgås, at tunnellen også fremover vil blive oversvømmet, lyder det.Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mudderbad i tunnel vil ske igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mudderbad i tunnel vil ske igen
Gribskov - 19. oktober 2019 kl. 05:37
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da der i sidste weekend faldt en enorm mængde nedbør i Nordsjælland, så blev det nødvendigt at iklæde sig våddragt og dykkerbriller, hvis man ville passere gennem tunnellen under skinnerne på Helsinge Station.

De 35 mm regn, der omtrent faldt i Gribskov Kommune fredag, og endnu 20 mm søndag gjorde, at tunnellen havde en vandstand på mindst halvanden meter. Det rustbrune vand, har farvet trappetrinnene, så man kan se, hvor langt vandet har været oppe.

I en facebookgruppe for Helsingeborgere gjorde flere sig muntre over situationen, og glædede sig over, at der nu var åbnet et nyt friluftsbad i byen. Andre finder det bemærkelsesværdigt, at gangtunnellen ikke blev omfattet, da man gjorde en masse for at undgå oversvømmelser i Helsinge og klimasikrede store dele af byen netop mod kraftigt regnvejr.

Mens problemerne er til at overse i en periode, hvor så godt som ingen benytter tunnellen, idet ingen tog for tiden kører mellem Helsinge og Tisvildeleje, så er der alligevel flere borgere, der påpeger, at det langt fra er første gang, tunnellen er oversvømmet.

De undrer sig over, om der er riste, der skal renses eller en pumpe, der er stået af.

Pumpe kan ikke følge med
Det er Lokaltog og ikke Gribskov Kommune, der står for driften af tunnellen og banepladsen. Til Frederiksborg Amts Avis giver Lokaltog nu et svar til undrende borgere.

- Tunnellen er oprindelig placeret på et sted, hvor der har været mose. Derfor løber vandet til, og sådan har det været siden Lokaltog overtog driften af tunnellen. Vi har taget de forholdsregler, som vi kan med dræn og pumper. Men ved de store regnskyl, som vi har oplevet, er tilstrømning af regnvand så stor, at pumperne ikke kan følge med på grund af den placering, tunnellen har. Derfor er det fast rutine, at der bliver holdt øje med tunnellen, så den bliver tømt og spulet, når det kræves. Tunnellen er nu blevet spulet ren efter det sidste regnskyl, skriver kommunikationskonsulent Peer O. Nørgaard.

Trods den ildevarslende farve er det alene overfladevand, der har fyldt tunnellen, forsikrer han.

grafik køb billede