9. december 2019
En mor stillede spørgsmål til byrådet om hjælp til sine drenge med autisme, hvilket førte til en længere dialog om det specialiserede børneområde. Foto: Allan Nørregaard.
En mor stillede spørgsmål til byrådet om hjælp til sine drenge med autisme, hvilket førte til en længere dialog om det specialiserede børneområde. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor bad byråd om hjælp til sine drenge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mor bad byråd om hjælp til sine drenge
Gribskov - 12. november 2019 kl. 21:48
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er mor til to drenge, diagnosticeret med autisme begge to. Jeg har i mange år forsøgt at komme i dialog med jer rundt om bordet for at få hjælp til mine drenge. Desværre er dialogen endt i Ankestyrelsen og hos Folketingets Ombudsmand, så jeg vil gerne spørge, hvor længe I som politikere i Gribskov Kommune vil stå på mål for de lovovertrædelser og fejl, der er begået i forvaltningen. Sådan sagde Lone Jensen, Græsted, da hun tog ordet i tirsdagens spørgetid på byrådsmødet i Gribskov og stillede spørgsmål om hjælp til sine drenge med autisme.

Borgmester Anders Gerner Frost (Nytgribskov) svarede, at han tror, alle arbejder efter de regler, der er, men ikke kan sige, at der ikke sker fejl. Og både borgmesteren og formand for Børn, Idræt og Familie, Natasha Stenbo Enetoft (V), lovede Lone Jensen et møde om sagen.

Herefter spurgte Lone Jensen, hvilke tiltag, kommunen gør brug af, for at sikre, at der er den rette viden og kompetencer inden for området autisme. Og spørgsmålet førte til en beskrivelse af den situation, som man i Gribskov og mange andre kommuner befinder sig i, hvor et voksende antal børn har brug for særlig hjælp og støtte.

- Det er et vigtigt område, som fylder mere, end det har gjort tidligere. Der er et øget behov for hjælp og en presset økonomi. Der er mange børn med særlige behov, og det er noget, der fylder meget. I forbindelse med budgettet kan vi se, at udgifterne til børn, der har brug for hjælp på den ene eller anden måde, stiger. Så vi skal diskutere, hvordan vi kan løse opgaverne og blive bedre til det. Jeg tror ikke, nogen kan sige, hvad vi konkret gør for at sikre, der er de rigtige kompetencer - forvaltningen står for den del. Men der er politisk opmærksomhed på, at området er udfordret, og at vi er nødt til at tage fat i nye greb, sagde Anders Gerner Frost.

Han nævnte, at man har nedsat en task force, som skal se på området.

- Hvordan inkluderer vi dem, der kan inkluderes, og hvilke tilbud giver vi dem, der ikke kan inkluderes. Det vil der være særligt fokus på, også de kommende år, sagde borgmesteren.

Her benyttede Lone Jensen lejligheden til at stille spørgsmål til, om man bruger pengene på den rigtige måde.

- Jeg har fået tilkæmpet mig en støttepersonordning, som min søn har haft et år. Jeg har i seks-otte måneder forsøgt at gøre opmærksom på, at den ordning, der skulle give min søn en struktureret hverdag og skulle hjælpe med sociale kompetencer, ikke er andet en Danmarks dyreste børnepasningsordning, sagde hun.

- Jeg vil gerne invitere til en kop kaffe og høre mere om den konkrete sag og også mere overordnet. Der er nogle ting, vi skal gøre anderledes i fremtiden, svarede borgmesteren.

Halvdelen af pengene
Også Carsten Eriksson, formand for Socialdemokraterne i Gribskov Øst, benyttede spørgetiden til at tale om børn, der lever med særlige vilkår - et område han har arbejdet med i mange år.

- Det er ikke et problem, der er dukket op i går eller forgårs. Det har været der i rigtig mange år.

- Det kan undre mig, at man først nu nedsætter en task force, som skal finde ud af, hvorfor der er så mange børn med diagnoser. Det vokser. Da jeg var ansat, havde vi en klasse i Helsinge til de børn, nu har hver eneste skole en klasse med otte-ti børn. Det er et problem, som man bør være meget professionelle til at løse, sagde han.

Her svarede Anders Gerner Frost, at man også har arbejdet med det i mange år, men at det fylder mere og mere - og at task forcen nedsættes nu, da halvdelen af børnebudgettet går til specialområdet.

- Halvdelen af børnebudgettet bruges på det ikke-almene område. Og hvis vi sparer på det almene område, er der flere børn, der ender i ekskluderende tilbud. Så det er et sindssygt vigtigt fokus. Det er ikke noget, der forbigås i tavshed, men noget, der fylder meget.

Her bød Natasha Stenbo Enetoft ind med en beskrivelse af, hvad man blandt andet arbejder på.

- Noget af det, vi er opmærksomme på, er hvilke fora, børnene fungerer bedst i. Her har vi set på klasser i Århus, hvor man underviser på autismespektrets præmisser. Så vi skal se på, om vi kan gøre noget anderledes, sagde hun.

Også tidligere børneudvalgsformand Trine Egetved (K) nævnte, at man allerede i sidste valgperiode arbejdede med området og blandt andet blev inspireret til en tidlig forebyggende indsats fra Herning Kommune.

- Vi skal arbejde videre med det og udvikle det, så vi finder ud af, hvorfor så mange børn har det svært, sagde hun.

grafik køb billede