21. februar 2019
Nedbrydningen af de gamle ammunitionsdepoter gik i gang, inden Gribskov Kommune blev orienteret. Foto: Karl Erik Frederiksen.
gallery icon

Se billedserie

Nedbrydningen af de gamle ammunitionsdepoter gik i gang, inden Gribskov Kommune blev orienteret. Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Miljøbøde på 10.000 til ministerium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøbøde på 10.000 til ministerium
Gribskov - 11. februar 2019 kl. 02:07
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I alt 10.000 kroner blev en dag i januar overført fra den ene statskasse til den anden. Eller sagt på en anden måde: Forsvarets Ejendomsstyrelse har nu betalt en bøde på 10.000 kroner til Rigspolitiet.

Bøden er en konsekvens af, at styrelsen har gjort sig skyldig i overtrædelse af Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse, fordi den undlod at meddele Gribskov Kommune, at den nu havde fået en entreprenør til at indlede nedrivningen af 24 betonbunkers på Hvideportvej i Gribskov, der har været benyttet som ammunitionsdepoter, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sådan et arbejde skal indberettes senest to uger inden, at arbejdet går i gang. Baggrunden for bestemmelsen, som styrelsen som bygherre har overtrådt, er, at kommunen skal have mulighed for at afgøre, om den beton, som nedbrydes, indholder så lidt af stoffet pcb, at det kan betragtes som rent affald, der i det konkrete tilfælde blandt andet skulle anvendes som vejmateriale.

Den mulighed fik kommunen ikke. Kommunen fik først besked om nedbrydningen den 9. december 2016, og arbejdet var gået i gang i oktober samme år. Derfor blev Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anmeldt til politiet.

Politiet takserede forseelsen til en bøde på 10.000 kroner, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse undlod at betale. Derfor blev Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse indkaldt til et retsmøde i Helsingør, hvor styrelsens embedsfolk og advokater kunne afgive forklaring. Det skete ikke, for styrelsen valgte at betale bødeforlægget inden det berammede retsmøde.

Medtiltalt
Retsmødet blev dog gennemført alligevel, for der var også en medtiltalt i sagen, ingeniørfirmaet NIRAS A/S, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsens havde hyret til at stå for styrelsens egenkontrol.

Også dette firma stod tiltalt for at overtræde samme bekendtgørelse med den begrundelse, at det havde undladt at give Gribskov Kommune mulighed for at afgøre, »hvorvidt pcb-holdigt gulvbeton var at betragte som rent affald, idet firmaet nedkvalificerede gulvbetonen til rent affald ved at nedrunde decimalerne i tre dokumentationsprøver til under den vejledende grænseværdi på 0,10 ppm, og derfor undlod at udsortere gulvbetonen fra de to nævnte depoter som pcb-holdigt affald.«

I retten erkendte firmaet, at det i papirerne til kommunen havde nedrundet decimalerne, så prøveresultatet kun fremstod med en enkelt decimal og ikke med de to, der er omtalt i bekendtgørelsen. De fremlagde samtidig prøveresultaterne med det korrekte antal decimaler, som retten kunne studere, inden dommeren konkludere, at de ikke overskred grænseværdien. Derfor blev firmaet frifundet.

Sagsomkostningerne betales af statskassen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk