17. februar 2019
Milad og Mehdi Avaz er i Danmark for at optage »Mens vi Lever«. Onsdag var der åben casting i Gribskov Kultursal. Fotos: Hanne Guldberg Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Milad og Mehdi Avaz er i Danmark for at optage »Mens vi Lever«. Onsdag var der åben casting i Gribskov Kultursal. Fotos: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange gik til casting på filmen »Mens vi Lever«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange gik til casting på filmen »Mens vi Lever«
Opdateret 19. august 2016 kl. 06:38
Gribskov - 18. august 2016 kl. 10:07
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køen var lang, da Avaz brødrene Milad og Mehdi slog dørene op til Kultursalen på Gribskov Gymnasium - til åben casting på filmen »Mens vi Lever«.

Her var blandt andre Otto Højler fra Smidstrup, som læste om filmen i avisen - og så sin chance. Otto Højler er 78, men det stopper ham ikke, for Avaz-brødrene leder blandt andet efter en cirka 70-årig mand.

- Lidt sjov skal der da være. Jeg har aldrig prøvet at spille noget, men en gang skal jo være den første. Og så kan det jo være, man bliver skuespiller, griner han.

De fleste af de fremmødte har mere erfaring end Otto - og nogle kommer langt væk fra. Mette Virk har således taget hele turen fra Århus for at prøve på en lille rolle, eller en plads som statist. I alt skal der bruges 10 unikke roller og en hel masse statister til filmen. 50 havde skrevet sig på til åben casting på filmens facebook side.

I køen til casting stod også Malthe Heiberg fra Skærød. Han har ikke rejst langt. Faktisk kun fra et klasselokale på gymnasiet - og herfra direkte til casting efter dansktimen.

- Jeg spiller med i alt, jeg kan komme i nærheden af, siger han.

Malthe har blandt andet været med i Dramaterne, Ramløsescenen og HUC.

- Det er en drøm at blive skuespiller - men det er det jo for mange, erkender han smilende.

Mens vi Lever skal næsten udelukkende optages i Helsinge og omegn. Senest har de to brødre fået ja fra ejeren af værtshuset Geviret.

Filmens hovedroller tæller navne som Sebastian Jessen, kendt fra flere ungdomsfilm som Rich Kids, og Susanne Biers »Den skaldede frisør«, Charlotte Munk, kendt fra tv-serien Anna Pihl, Paw Henriksen, kendt fra samme serie samt Henrik Prip, kendt fra tv-serien Lærkevej.

Filmen har fået 200.000 i støtte af Kultur- og idrætsudvalget i Gribskov Kommune og Rådet for større Færdselssikkerhed har lagt en halv million i kassen. Budgettet er på to millioner, optagelserne starter den 13. september og er færdige i slutningen af oktober. Der vil være premiere om cirka et år - brødrene håber, det bliver i Tisvilde Bio, hvor de så deres første film..

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk