24. maj 2019
Kun få dage tilbage, før  Loppecenter lukker - igen - og biver til lejligheder. Foto: Hanne Guldberg
gallery icon

Se billedserie

Kun få dage tilbage, før Loppecenter lukker - igen - og biver til lejligheder. Foto: Hanne Guldberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Loppecenter bliver til lejligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Loppecenter bliver til lejligheder
Gribskov - 23. april 2019 kl. 03:43
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Man kan kun styre en ad gangen.

Sådan siger købmand Jan Haarkjær, der med udgangen af april lukker sit Loppecenter i Esbønderup, til Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Først lå Loppecenteret i mere end to år på Jespersvej i Hillerød. Så lukkede det og ny adresse blev i Esbønderup, på Østvej.

Men det varede knap et år, nemlig fra juni 18 - til nu. Loppecentret i Esbønderup har sidste åbningsdag den 28. april med halv pris på alle varer indtil da.

Jan Haarkjær har været oppe på at have tre Loppecentre: Loppecenter Faxe Ladeplads, Hundested og Esbønderup. Nu vil kun centret i Hundested være tilbage. Og det lukker ikke, det kører godt, forsikrer Jan Haarkjær.

Lukningen af Loppecentret i Faxe Ladeplads udløste en hadegruppe på faceboook. Her kan man læse, at stadeholdere ikke har fået deres penge og at ejeren har injurieret de ansatte.

Jan Haarkjær siger, at lukningen og den manglende betaling til stadeholderne skyldes »en større svindelsag«.

- Men de får pengene, siger Jan Haarkjær, som også oplyser, at han stort set har betalt stadeholderne i Esbønderup.

- I Esbønderup har vi stille og roligt sluset stadeholderne ud og de har fået pengene, siger han.

De seneste fem år har der været åbninger og lukninger af talrige loppesupermarkeder. Kirrpu, som er landsdækkende og findes i blandt andet Hillerød, var det første, som åbnede - og består. Konceptet er, at kunder lejer et stade og desuden betaler ca. 15 procent i provision af de varer, der bliver solgt. Men mange af de små centre lukker relativt hurtigt igen. I Gribskov Kommune var der et, som flyttede fra Skovgårdsvej til Birkerød og derefter lukkede, samt nu Loppecentret i Esbønderup. Jan Haarkjær mener imidlertid ikke, det er slut med denne type loppemarkeder.

- Men det er svært at have flere, det er kun Kirrpu, der kan klare det. Mange mindre loppecentre skal have ildsjæle og gode medarbejdere - i de små byer skal der arbejdes på tingene. Jeg fortsætter nu kun med Loppecentret i Hundested, som har eksisteret i tre år og kører godt. Jeg skal ikke selv stå bag disken, det har jeg aldrig gjort, men vil nok være der noget mere, siger han.

Ifølge Jan Haarkjær flyttede han ud fra den gamle Irma-butik på Jespersvej i Hillerød, fordi der skulle bygges lejlighed og han blev opsagt. Det samme er tilfældet i Esbønderup. Det var hans far, der ejede den gamle Rema-bygning - og nu er det Jan Haarkjær, som laver 10 nye lejelejligheder på stedet. Det sker ved at renovere bygningen.

- Vi er gået i gang med de første fire - to er færdige - og så går vi i gang med anden etape med de sidste seks, siger bygherren.

- Der er stor efterspørgsel, men der går nok et års tid, før vi er helt færdige, siger han.

Jan Haarkjær har i øvrigt i 12 år drevet købmandsforretning i Vejby Strand - den nuværende Spar. Han ejer desuden den bygning i Holløselund, hvor Den friske Fisk holder til. På et tidspunkt stod han også som medejer af Vejby Station, som han imidlertid har solgt sin del af.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede