14. november 2019
Gribskov Kommune vil nu oprette et skolebehandlingstilbud til de børn, der ikke trives i folkeskolen. Foto: Allan Nørregaard
Gribskov Kommune vil nu oprette et skolebehandlingstilbud til de børn, der ikke trives i folkeskolen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt tilbud til børn med diagnoser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt tilbud til børn med diagnoser
Gribskov - 11. juli 2019 kl. 04:00
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når et barn ikke trives i den almindelige skole og har behov for et behandlingstilbud, er der lagt op til, at der fremover vil være mulighed for at blive i et kommunalt skoledagbehandlingstilbud i Gribskov Kommune. Planen er, at det skal ligge på Blistrup Skole. Tidligere har det været nødvendigt at sende børnene i et privat tilbud eller til en institution i en anden kommune. Men det er for dyrt, og børnene kan hjælpes bedre lokalt, mener kommunen, der i en årrække har været presset økonomisk på det specialiserede børneområde. Blandt andet fordi flere og flere børn får diagnoser blandt andet inden for autismespektret og ADHD.

- Der er to overordnede betragtninger. Det ene er, at man i Gribskovmodellen gerne vil skabe lokale og nære tilbud til dem, der har behov for særlige tilbud, og det andet er, at man i Gribskov og andre kommuner er presset af, at flere børn får diagnoser fra psykiatrien, så vi i vores normalområde oplever, at flere børn har behov for midlertidig eller længere forløb i behandlingstilbud. For det tredje mener vi, at vi kan gøre det bedre og billigere end andre, siger velfærdsdirektør i Gribskov Kommune Mikkel Damgaards.

At udgifterne kan sættes ned skyldes blandt andet, at man har en høj transportudgift, når børn sendes til tilbud i andre kommuner, ligesom prisen hos private behandlingstilbud er højere.

- Når man løser opgaven lokalt, er det af ansatte, der i forvejen har deres gang i skoleområdet, og vi skal ikke tjene penge på det, men bare sørge for at løse opgaven, siger Mikkel Damgaards.

Desuden har kommunen et ønske om en balance mellem opgaver, der løses privat og i andre kommuner, og opgaver, som man selv tager sig af - hvor man tidligere har købt sig til det meste.

- Vi vil gerne have et miks. Vi kan ikke drive det hele selv, men lige på det her område tror vi, at vi kan opnå et sagligt og bæredygtigt tilbud, siger han.

Ifølge første budgetopfølgning i 2019 var forbruget på det specialiserede børneområde i 2018 på 98,5 millioner kroner, hvilket er 7,7 millioner kroner højere end budgetterne for 2019. En prognose for 2019 på kendte aktiviteter til børn og familier er på cirka 93 millioner kroner, og heri indgår ikke udgifter til nye anbringelser eller andre nye foranstaltninger.

- Samlet set er området under pres, og vi skal derfor sørge for at ramme rigtigt, når vi tildeler et barn et tilbud. Vi vil gerne blive bedre til at ramme rigtigt i første omgang, siger Mikkel Damgaards, som peger på, at man også håber på at kunne anbringe færre børn.

Tættere opfølgning
Børneudvalget har godkendt servicerammen for det nye interne skoledagbehandlingstilbud, og sagen er nu sendt i høring, hvorefter det tages op igen politisk efter sommerferien. Ifølge formand for udvalget for Børn og Familie, Sisse Krøll Willemoes, kan man lave en tættere opfølgning på barnet, når det bliver i kommunalt regi.

- Når det er i vores regi, kan vi bedre følge op i forhold til fravær og andre ting, ligesom man kan bevare en tættere tilknytning til almenområdet, siger hun.

Kommende formand for udvalget fra 1. august, Natasha Stenbo Enetoft, peger på, at det er nødvendigt at bruge pengene rigtigt, når man har et samlet budget på børneområdet.

- Vi kan se, der er en stigning i børn, der har behov for den ene eller anden form for hjælp, og det skal vi kunne favne. Der er ingen skam i at tænke økonomi ind i det, hvis vi kan lave et lige så godt kommunalt internt tilbud som de eksterne. Vi har en samlet pulje til at favne alle børn på den bedst mulige måde, siger hun.

Tilbuddets målgruppe er normalbegavede elever fra 0.-9. klasse med behandlingsmæssige behov, som ikke kan varetages i kommunens øvrige specialpædagogiske undervisningstilbud. Tilbuddet forventes til opstart at rumme op til 8 elever. På sigt skal kapaciteten kunne justeres i forhold til behovet.

Det er ikke kun i Gribskov, at flere børn får en psykiatrisk diagnose. Over de seneste fem år er antallet af børn og unge under 18 år med en eller flere diagnoser steget 27 procent, skrev dagbladet Politiken i foråret. I 2013 var tallet 35.900. I 2018 var der 45.500 børn og unge med psykiatriske diagnoser.

grafik køb billede