25. januar 2021
Der har været voldsom modstand mod en telemast, der efter planen skal opføres midt i Dronningmølle- Nu ønsker lokalrådene i Gribskov en overordnet plan for, hvor masterne skal monteres. Billedmontage af TDC-antennemasten. Billedkilde: Dronningmølle Borgerforening - Per Laursen.
gallery icon

Se billedserie

Der har været voldsom modstand mod en telemast, der efter planen skal opføres midt i Dronningmølle- Nu ønsker lokalrådene i Gribskov en overordnet plan for, hvor masterne skal monteres. Billedmontage af TDC-antennemasten. Billedkilde: Dronningmølle Borgerforening - Per Laursen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale råd ønsker plan: Hvor skal masterne stå?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale råd ønsker plan: Hvor skal masterne stå?
Gribskov - 23. november 2020 kl. 11:12
Af Camilla Nissen

Færre konflikter om telemaster - og den bedste og billigste løsning for mobildækning i hele kommunen. Det er håbet fra Gribskov Lokalforeningsråd, der er et formaliseret samarbejde mellem lokalråd, bylaug og borgerforeninger. Derfor har sammenslutningen nu lagt et borgerdrevet forslag op om en masteplan for Gribskov Kommune, som alle kan skrive under på. Hvis forslaget får 400 underskrifter, skal det behandles politisk. 134 underskrifter er det blevet til indtil videre.

arrow Læs også: Debat: Hvorfor skal de få ødelægge det for de mange?

- Vi har stillet forslaget, fordi vi mange gange har set de konflikter, der følger med, når der skal placeres master. Det er svært, og der er ikke rigtig nogen, som har lyst til at få en mast i baghaven. Som det er nu tager man et slag hver eneste gang og kører en lang og bedrøvelig sag. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt, siger Pernille Lütken fra Villingerød Bylaug, der har stået for at sætte forslaget sammen.

Hun henviser blandt andet til planerne om en mast i Dronningmølle, der har vakt store protester fra borgerforening i området, da de mener, den burde stå et andet sted end midt i byen. Og der er endnu ikke stillet en mast op i området.

»Et udgangspunkt for en masteplanen skal være, at master og antenner ikke skal tiltrække sig for meget opmærksomhed i bybilledet eller landskabet, men at der tages hensyn til de enkelte kvarterers arkitektoniske og beplantningsmæssige karakteristika. Placeringen og udformningen af den enkelte antennemast bør tænkes sammen med dens umiddelbare omgivelser,« står der blandt andet i forslaget.

- Vi ønsker at opnå en større forudsigelighed for borgerne, så man ved, hvor masterne skal stå. Vi kan se, at der er mange forskellige interesser, når der skal placeres master. Og vi synes ikke, det skal være en beslutning ud fra kroner og ører, men ud fra dækningen, siger Pernille Lütken.

Færre klagesager

I forslaget står således følgende:

»Ved udarbejdelsen af en masteplan kan kommunen hente støtte fra Energistyrelsen samt fra uvildige fagfolk, der ikke har økonomisk interesse i de enkelte masteplaceringer. På den lange bane er det den bedste og billigste løsning for kommunen. Vi tænker her på færre borgermøder, klagesager, utilfredse borgere, manglende tillid til lokalplaner og kamp fra mast til mast, samt på at få den mest skånsomme løsning for alle i Gribskov. Teleselskabernes rådgivere støtter i reglen ansøgers interesser og handler dermed ikke i kommunens/borgernes interesser.«

Men mange områder oplever i dag en dårlig dækning, lyder det fra Pernille Lütken - og med en overordnet plan for placering af telemaster, håber foreningerne, at det kan løses.

Gammel plan

- Det kan sagtens være, det er svært at finde de rigtige placeringer, men hvis man foldede det ud og så på, hvad bliver behovet på sigt, ville det måske være nemmere. Så vi efterspørger en mere visionær tilgang. Ligesom når regionerne laver råstofplaner eksempelvis, siger hun.

- Der skal selvfølgelig stadig være offentlighed og mulighed for at gøre indsigelser, men jeg tror, det er nemmere at sluge, når det gælder for hele kommunen, at der skal placeres master rundt omkring for at sikre en god dækning. Jeg tror personligt, at jeg selv ville have nemmere ved at acceptere det, siger hun.

Formand for udvikling, by og land, Pernille Søndergaard, ser positivt på forslaget.

- Det giver god mening at se på det i sammenhæng med kommuneplanen, som vi er ved at revidere på nuværende tidspunkt. I den forbindelse vil vi gerne have en snak om placering af master. Den masteplan, vi har, er relativt gammel, så det ville være naturligt at se på dette. Det vigtige er, at vi sørger for, der er den rette dækning til både borgere og turister, og derfor skal vi se på, hvor der er mulighed for at placere masterne mest hensigtsmæssigt, siger hun.

arrow Debat: Red vores landskab fra mast
18. august 2020 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:24
arrow Telemast sætter sindene i kog
23. juli 2020 kl. 04:36 Opdateret: kl. 10:45
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?