
"Livet kunne være så meget bedre, hvis man havde det som naboen eller kammeraterne."
Det er vist en almindelig kendt viden, man som voksen er klar over bunder i manglende selvværd, men er man barn, skal der lidt pædagogisk snilde til, for at få sit barn til at forstå, at det gode liv ikke er at blive som de andre, men i stedet finde fred med de kvaliteter, man er udrustet med - ligesom alle andre.
Det er essensen i børnebogen 'Snemanden og Rødkælken', som Marie Mørks Skoles tidligere skoleleder, Bjarke Schmidt, netop har fået udgivet på forlaget Mellemgaard. Bjarke Schmidts opbyggelige historie er gennemillustreret af Gilleleje-kunstneren Per Christoffersen.
'Snemanden og Rødkælken' er en fin lille billedbog, som er en oplagt gaveidé til børn i alderen fire til ni år; som kalendergave, som lille julegave eller som fødselsdagsgave. Snemanden og Rødkælken kan købes i Helsinge Boghandel eller på Saxo.com.
Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her