5. juni 2020
Nu kan man få sig en Lille Palle - en IPA fra et lille bryggeri på Thurø. Lille Palle Andersen har selv fået tilsendt en kasse og er glad for at blive husket. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Nu kan man få sig en Lille Palle - en IPA fra et lille bryggeri på Thurø. Lille Palle Andersen har selv fået tilsendt en kasse og er glad for at blive husket. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille Palle er glad for at blive husket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille Palle er glad for at blive husket
Gribskov - 15. maj 2020 kl. 08:10
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sangeren og musikeren Palle Andersen, bedre kendt som Lille Palle, der bor i Gilleleje, kan glæde sig over, at et lille bryghus på Thurø har valgt at opkalde en øl efter ham.

- Det kommer sig af, at øltypen Pale Ale i ølkredse kaldes for Palle Alle, og da vi så skulle lave en IPA, hvor der kommer et i med, så lå den lige til højrebenet. Så synes vi næsten kun, den kunne hedde Lille Palle. Vi har en lokal mand, som kender Lille Palle, og han sendte ham et billede af øllen, fortæller Erik Nielsen, der ejer bryggeriet på Thurø, som laver ølmærket Ø Bryg.

Og Lille Palle blev glad.
- Det er historisk. Man bliver en del af en historie på den måde og kommer ind i folks bevidsthed på en anden måde, siger sangeren og musikeren, der oplever, at mange yngre mennesker ikke ved, hvem han er.

- Så for mig betyder det et skub til erindringen - det er en påmindelse om, at jeg findes endnu. Jeg eksisterer altså stadig, og jeg spiller stadig musik og har fuld knald på, siger han.

Den aktuelle krise kan også mærkes hos sangeren.

- Det har kostet mig nogle jobs. Sådan er livet. Jeg er vant til modgang og skal nok klare den, siger han.

Lille Palle er født i 1942 og har en lang karriere bag sig, der begyndte allerede i 50'erne. Han er blandt andet kendt for sangen »Hængepilen«, hvor han er »så ked a', den hænger ned a'«.

Han har også medvirket i to film og optrådt i næstsidste afsnit af »Matador.«

Han var også i mange år et fast indslag på Bakkefesten i Gilleleje, hvor han har optrådt 31 sæsoner i træk.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?