12. april 2021
Ankesagen løber over seks retsmøder i Østre landsret i marts. Foto: Jens Berg Thomsen
Ankesagen løber over seks retsmøder i Østre landsret i marts. Foto: Jens Berg Thomsen
Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liget lå under terrassen: Ankesag begynder i næste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liget lå under terrassen: Ankesag begynder i næste uge
Gribskov - 03. marts 2021 kl. 04:16
Af Anna Hjortsø

For knap et år siden blev den nu 51-årige Henrik Verdun Hansen dømt for drab på Lars Halvor Hermansen. Den drabsdømte valgte at anke til landsretten, og ankesagen begynder i næste uge ved Østre Landsret i København.

arrow Læs også: Lyt til 3. afsnit af Liget under terrassen: Dommen

Drabssagen vakte særligt opsigt, da Henrik Verdun Hansen blev kendt skyldig i at have skudt Lars Halvor Hermansen med et jagtgevær i september 2018, hvorefter han skjulte liget under terrassen på sin bopæl i Helsinge.

Politiet fandt liget i et tidligere badebassin svøbt ind i en bassindug med en madras ovenpå, og dernæst var liget blevet overhældt med beton. Efterfølgende var der lagt jord og etableret et bålsted ovenpå. For det blev Henrik Verdun Hansen kendt skyldig i usømmelig omgang med lig.

Lars Halvor Hermansen, der boede i Birkerød, var efterlyst af politiet ad flere omgange, før de en måned senere varetægtsfængslede Henrik Verdun Hansen. Først 10 dage efter fandt politiet liget under terrassen efter dages undersøgelser - politiets hunde kunne ikke snuse sig gennem betonlaget, der lå ovenpå.

Det var på baggrund af et tip, at politiet fandt liget - en person undrede sig over, at der var blevet anlagt et nyt bålsted på landejendommen.

Under retssagen i Helsingør kom det frem, at Henrik Verdun Hansen og Lars Halvor Hermansen havde handlet med stoffer indbyrdes, og at Henrik Verdun Hansen skyldte penge til Lars Halvor Hermansen.

Under sin forklaring erkendte den nu drabsdømte, at han havde affyret det dræbende skud mod Lars Halvor Hermansen, men at det var sket ved et uheld, og at han ikke havde forsæt til at dræbe.

Han forklarede, at det var Lars Halvor Hermansen, der havde geværet i hånden, at han greb fat i det, og at han i den forbindelse faldt over en stige, der lå på jorden. Det var på det tidspunkt, at geværet gik af ifølge ham.

Henrik Verdun Hansen blev i byretten også kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, da han i flere år op til drabet var i besiddelse af jagtgeværet, som han begik drabet med. Det dobbeltløbede jagtgevær og patroner fandt politiet i en plastsæk gravet ned i skovbrynet til Valby Hegn.

Udover drabet blev han desuden kendt skyldig i medvirken til narkohandel, og han modtog en dom på i alt 15 års fængselsstraf i retten i Helsingør.

Ankesagen i Østre Landsret varer seks retsmøder i alt i løbet af marts.

Lyt til 1. afsnit af podcasten "Liget under terrassen"
arrow Liget under terrassen: Landsret hæver straffen
25. marts 2021 kl. 16:41 Opdateret: kl. 16:29
arrow Ny krimi-podcast: Liget under terrassen
19. marts 2021 kl. 00:15 Opdateret: kl. 10:08
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?