
Der er onsdag eftermiddag sket en trafikulykke på Udsholtvej i Blistrup. To biler er kørt ind i hinanden, og Politiets foreløbige formodning er, at det kan være en overhaling, hvor bilen ikke når at trække ind.
Politiet har modtaget anmeldelsen om uheldet klokken 13.39, oplyser pressevagten hos Nordsjællands Politi.
Vejen blev herefter spærret af en brandbil lidt efter klokken 14.00.
- Der er sendt en helikopter og to ambulancer til stedet, lyder det fra pressevagten, der endnu ikke kan sige noget om de sammenlagt tre passagerers tilstand.
Da sn.dk taler med vagtchefen onsdag aften er meldingen, at tre personer blev kørt til tjek på sygehuset, men at der ikke er tale om noget kritisk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her