6. marts 2021
En 56-årig mand står tiltalt for drabet på læge Charlotte Asperud i Tisvildeleje i foråret 2019 ? manden var kortvarigt i behandling under Charlotte Asperud på hospitalet i Hillerød fem år før drabet. Foto: Jens Berg Thomsen
En 56-årig mand står tiltalt for drabet på læge Charlotte Asperud i Tisvildeleje i foråret 2019 ? manden var kortvarigt i behandling under Charlotte Asperud på hospitalet i Hillerød fem år før drabet. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læge brutalt overfaldet: 56-årig kendt skyldig i drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læge brutalt overfaldet: 56-årig kendt skyldig i drab
Gribskov - 23. februar 2021 kl. 10:09
Af Anna Hjortsø og Camilla Nissen

Den 56-årige mand, der står tiltalt for drabet på læge Charlotte Asperud, er af Retten i Helsingør tirsdag formiddag kendt skyldig i drab.

arrow Læs også: Lægedrabet: Drabsmand skal betale erstatning til døtre

- Et enigt nævningeting har fundet den tiltalte skyldig i drab. Der er lagt særligt vægt på, at tiltalte brød ind i Charlotte Asperuds hus midt om natten, og har sparket døren ind til soveværelset og gav hende gentagne slag mod hovedet med det koben, han medbragte. Retten har på den baggrund fundet det godtgjort at han havde til hensigt at dræbe Charlotte Asperud, lød det fra Mette Frimodt Hansen, retsformand i Retten ved Helsingør, da hun afsagde skyldskendelsen.

Anklagemyndigheden har tiltalt manden for drab, mens han selv har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge.

Dommen falder i løbet af tirsdagen. Her har anklagemyndigheden nedlagt påstand om forvaring.

Ifølge anklageskriftet blev Charlotte Asperud slået 19-20 gange i hovedet med et koben eller en lignende genstand. Hun blev overfaldet i sit hjem midt om natten i foråret 2019 og døde af sine kvæstelser om aftenen. Den tiltalte har erkendt, at det var ham, der overfaldt hende, og fem år før drabet var han i behandling hos Charlotte Asperud på skadestuen i Hillerød efter en trafikulykke.

Procedure

Det er to uger siden, at anklagemyndigheden og den tiltaltes forsvarsadvokat procederede om skyldsspørgsmålet.

Her lød det fra anklager ved Nordsjællands Politi Bente Schnack:

- Man kan ikke se ind i hovedet på folk og se, hvad den tiltalte tænkte. Men her skal man forholde sig til, hvad der sker, når et menneske slår et andet menneske med et koben 19-20 gange.

Anklageren gjorde klart i sin procedure, at hun mener, den tiltalte burde have indset, at risikoen for, at Charlotte Asperud ville dø af de mange slag fra den tiltalte, var til stede.

Den tiltalte nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.

- Man behøver hverken være læge eller retsmediciner for at forstå, at ingen kan overleve de læsioner, som Charlotte Asperud blev udsat for, lød det videre fra anklageren.

Hun mener dermed, man kan fastslå, at den tiltalte handlede med så stor grad af forsæt, at han skal dømmes for manddrab.

Har ikke haft en chance

Anklageren bemærkede, at der var resultater fra de tekniske undersøgelser, der var forenelige med, at Charlotte Asperud blev slået i hovedet, mens hun lå ned.

- Hun har ikke haft en chance, lød det fra anklageren.

Anklager Bente Schnack kom under retsmødet også ind på, at den tiltaltes forklaring om, hvad der skete på drabsnatten, bør tilsidesættes.

Den tiltalte har under sin forklaring sagt, at Charlotte Asperud skulle have fravristet kobenet fra ham, og at hun skulle have holdt ham fast bagfra, mens de begge lå ned, og han derfor slog bagud for at komme fri.

- Forklaringen om, at hun skulle have vristet kobenet fra ham, vil jeg stille mig tvivlende overfor. Hun var ikke stor i forhold til den tiltalte. Det var ikke sandsynligt, at hun kunne vriste kobenet fra ham eller fastholde ham på gulvet, som den tiltalte har forklaret. At han fastholdt hende og slog bagud, til hun gav slip, vil jeg bede retten om at tilsidesætte, sagde hun og pegede på, at Charlotte Asperud med de skader, hun havde fået fra slagene med kobenet ikke har været i stand til at holde fast i tiltalte længere end efter det første slag.

- Har hun fastholdt ham indtil det 19. eller 20. slag mod hovedet? spurgte hun retorisk.

Anklageren nævnte også den del af overfaldet, som blev optaget på Charlotte Asperuds datters telefonsvarer. Optagelsen fra overfaldet, som politiet offentliggjorde i forbindelse med deres efterforskning lige efter drabet, stammer fra datterens telefonsvarer. Her kunne man høre den tiltalte, der blandt andet siger 'læg dig ned' gang på gang i en kommanderende tone.

'Hvorfor mig?'

Anklageren nævnte også den del af overfaldet, som blev optaget på Charlotte Asperuds datters telefonsvarer, og som politiet offentliggjorde i forbindelse med deres efterforskning lige efter drabet.

Her kunne man høre den tiltalte, der blandt andet siger »læg dig ned« gang på gang i en kommanderende tone.

Ifølge anklageren spørger Charlotte Asperud på optagelsen den tiltalte, hvem han er, og også 'hvorfor mig' og 'vil du have penge'.

- Hvis den tiltalte blot har villet tale med hende, så skulle man tro, at det var her, han ville fremføre sit ærinde, sagde hun under sin procedure.

Ifølge anklageren er det nærliggende at tro, at han her ønskede at ydmyge Charlotte Asperud.

- Han fremfører, at hun skal lægge sig ned. Helt ned. Det er nærliggende at tro, at Charlotte Asperud skulle udsættes for den samme ydmygelse, som han selv har følt, han blev udsat for, sagde hun.

Den tiltalte har i sin forklaring sagt, at hans hensigt med at tage hen til Charlotte Asperud var at tale med hende om en indlæggelse på skadestuen i Hillerød efter et trafikuheld i 2014, hvor Charlotte Asperud var en af de læger, der behandlede ham. Her var han udadreagerende og modsatte sig behandling, hvilket endte med, at han måtte tvangsbedøves.

En af Charlotte Asperuds kollegaer har vidnet, og hun fortalte, at Charlotte Asperud bad den tiltalte om at lægge sig ned, da han ikke ville beholde en halskrave på og rejste sig fra sengen.

Drabet på den 58-årige læge Charlotte Asperud fandt sted i hendes eget hjem på soveværelset natten til den 30. april 2019 klokken cirka 2.45.

Ifølge anklageskriftet blev hun slået 19-20 gange i hovedet med en stump genstand som et koben eller lignende.

Politiet kom på sporet af den 56-årige mand fra Nordsjælland, der er uddannet både flymekaniker, pilot og maskiningeniør, fra DNA-materiale, som de fandt under Charlotte Asperuds negle. Der var et match med ham i politiets database, da han er tidligere dømt for kriminalitet.

Skader på sengen

Den tiltalte har som sagt erkendt, at det var ham, der slog Charlotte Asperud. Men han nægter at havde haft forsæt til at slå hende ihjel.

Og forsvarsadvokaten for den tiltalte, Karoline Normann, sagde i sin procedure på tirsdagens retsmøde, at hendes klients forklaring er i overensstemmelse med de tekniske beviser.

Hun pegede på, at der, som hun ser det, har været en form for tumult, og at de ender med at ligge på gulvet, som tiltalte har forklaret - og at Charlotte Asperud her holder fast i den tiltalte.

- Der er skader på sengen, som tyder på, at den er blevet ramt af et koben. Charlotte Asperud havde skader i højre side og nakken, og jeg mener, at kobenet ville ramme netop der, når hun ligger bagved ham, og han slår bagud, lød det fra Karoline Normann.

- Det passer også med, at der er DNA under Charlotte Asperuds højre hånd, når de ligger på venstre side. Så det tyder på, at det er foregået, som den tiltalte siger.

Forsvarsadvokaten opfordrede retten til at tænke over, om han havde forsæt til drab.

- Efter min vurdering er spørgsmålet, om han skulle have vidst, at hun vil afgå ved døden? Da hun giver slip, rejser han sig jo op og løber afsted. Jeg synes, man er nødt til samvittighedsfuldt at tænke over, om han havde forsæt til drab, når man vurderer, hvad der er sket her. Det er ikke en situation, hvor der er lys og kontrol på tingene. Og hun trak vejret, da han gik.

Forsvareren forholdt sig også til, at anklageren drog en parallel mellem Charlotte Asperud, der har bedt den tiltalte om at lægge sig ned, og at den tiltalte sagde det til hende på drabsnatten.

- Det er en uunderbygget hypotese. Jeg synes, det er ekstremt (at drage parallelen, red.), at det skulle være et forsøg på at gøre mod hende, som hun havde gjort mod ham.

Tidligere patient

Da politiet anholdt den 56-årige mand på hans arbejdsplads to uger efter drabet, fandt de i hans taske et print fra hans sundhedsjournal angående en indlæggelse på hospitalet i Hillerød. Her var flere navne på sundhedspersonalet streget under, herunder Charlotte Asperuds navn.

Da den tiltalte opsøgte lægen i hendes hjem midt om natten, var det ifølge ham selv for at tale med hende om behandlingsforløbet, som den tiltalte gennemgik efter et trafikuheld i 2014, hvor han blev undersøgt for et brud i nakken.

Charlotte Asperud var en af de læger på skadestuen, der stod for behandlingen af ham, og efter den tiltaltes opfattelse var det hende, der havde truffet en beslutning om tvangsmedicinering.

Ifølge hospitalets notater var den tiltalte under indlæggelsen 'udskældende, urolig, truende, aggressiv og fremstod psykotisk', og han slog ud efter personalet. Fra skadestuen blev han overført til den lukkede psykiatriske afdeling, hvor han blev bæltefikseret.

- For mig føltes det som et totalt overgreb, sagde han om indlæggelsen under sin forklaring.

Den tiltalte er også tiltalt for to ildspåsættelser i samme sommerhus i Frederiksværk – begge disse anklager blev han frifundet for, da retten finder, at der ikke var det fornødne bevis for, at han skulle have påsat ild til sommerhuset.

Han blev desuden dømt for at have overvåget sin ekskones færden via en GPS-tracker i hendes bil.

arrow Lyt til 7. afsnit af Lægedrabet: Dommen
24. februar 2021 kl. 23:19 Opdateret: kl. 10:47
arrow Skyldig i lægedrab: Nu er dommen faldet
23. februar 2021 kl. 14:32 Opdateret: kl. 13:24
arrow OVERBLIK: Det brutale drab på læge Charlotte Asperud
23. februar 2021 kl. 11:04 Opdateret: kl. 11:06
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?