15. november 2019
Kunstværket Wings kan blive hængende i Kulturhavn Gilleleje.
Kunstværket Wings kan blive hængende i Kulturhavn Gilleleje.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturhavn overtager kunstværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturhavn overtager kunstværk
Gribskov - 12. oktober 2019 kl. 14:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kulturhavn Gilleleje indvier nu papirskulpturen Wings som husets eget kunstværk. Det sker lørdag 19. oktober klokken 11, hvor alle kan være med til at fejre det nye ejerskab og få et glas bobler. Kulturhavn Gillelejes Venner er vært.

Siden åbningen af Kulturhavnen i december 2016 har skulpturen hængt i husets foyer, men kun som et udlånt værk.

Wings kommer fra kunstneren Yuko Takada Keller, der blev så begejstret over Kulturhavnens arkitektur, at hun spontant skabte værket, specielt til foyeren. Da lånet nærmede sig udløbsdatoen, tog Kulturhavn Gillelejes Venner initiativet til at udstede folkeaktier på 500 kroner stykket, som alle interesserede kunne købe og dermed støtte finansieringen af Wings.

Det er nu lykkedes at skaffe midlerne til det endelige køb. Mange af byens indbyggere og brugere af huset har gennem folkeaktierne bidraget til købet. Yuko Takada Keller vil selv være til stede og fortælle om tilblivelsen af Wings. Ved flygelet sidder Erik B. Jensen. Alle er velkomne.

grafik køb billede