13. april 2021
Jeg er en gymnasieelev på Gribskov Gymnasium, og jeg er rigtig glad for at have mulighed for at gå her, selvom jeg ikke bor i Gribskov Kommune. Da jeg i sin tid valgte gymnasium, kunne jeg selv vælge, hvilket gymnasium jeg ville gå på. Nu ser det dog ud til, at det måske fremover ikke vil være muligt selv at bestemme, hvilket gymnasium man vil gå på, skriver gymnasieelev Mathilde Dueholm Hansen. Foto: Jens Bjerg Thomassen
Jeg er en gymnasieelev på Gribskov Gymnasium, og jeg er rigtig glad for at have mulighed for at gå her, selvom jeg ikke bor i Gribskov Kommune. Da jeg i sin tid valgte gymnasium, kunne jeg selv vælge, hvilket gymnasium jeg ville gå på. Nu ser det dog ud til, at det måske fremover ikke vil være muligt selv at bestemme, hvilket gymnasium man vil gå på, skriver gymnasieelev Mathilde Dueholm Hansen. Foto: Jens Bjerg Thomassen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronik: Jeg er glad for, at jeg fik lov til selv at vælge mit drømmegymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronik: Jeg er glad for, at jeg fik lov til selv at vælge mit drømmegymnasium
Gribskov - 03. marts 2021 kl. 10:35
Af Mathilde Dueholm Hansen, Gribskov Gymnasium

Jeg er en gymnasieelev på Gribskov Gymnasium, og jeg er rigtig glad for at have mulighed for at gå her, selvom jeg ikke bor i Gribskov Kommune. Da jeg i sin tid valgte gymnasium, kunne jeg selv vælge, hvilket gymnasium jeg ville gå på, og det satte jeg pris på, da jeg ikke var særligt interesseret i at gå på mit lokale gymnasium.

arrow Læs også: Klumme: Virtuel undervisning og nye vaner

Nu ser det dog ud til, at det måske fremover ikke vil være muligt selv at bestemme, hvilket gymnasium man vil gå på.

Når elever helt selv får lov til at bestemme, hvilket gymnasium de vil gå på, er der naturligt forskel på, hvor mange elever gymnasierne tiltrækker.

Der er primært to problemer, der opstår som følge af dette. Det første problem er, at der på nogle gymnasier kommer til at være en stor gruppe elever med anden etnisk baggrund. Unge med anden etnisk baggrund, som skal vælge gymnasium, vil ofte tiltrækkes af skoler, hvor der er mange andre som dem selv, mens etnisk danske unge i højere grad vil undgå disse gymnasier.

Denne opdeling er selvfølgelig et stort problem, og det er klart, at staten her er nødt til at gøre noget for at regulere andelen af unge med anden etnisk baggrund på gymnasierne.

Det andet problem er, at der er nogle mindre gymnasier i tyndt befolkede områder, som ikke får særlig mange ansøgere, og derfor kan de blive nødt til at lukke.

Klyngemodellen

Dette problem har betydning i området omkring Gribskov, da Gribskov Gymnasium er et af de lidt større gymnasier, der tiltrækker nok elever, og det kan diskuteres, om der skal gøres noget ved det. En ekspertgruppe, som er nedsat af den forrige regering, har fået til opgave at finde en løsning på disse problemer, og de er kommet frem til flere modeller, men den mest anbefalede er klyngemodellen.

I klyngemodellen fordeler man landets gymnasier i klynger på tre-fire skoler i hver. Ekspertgruppen foreslår, at Gribskov Gymnasium kommer i samme klynge som Frederiksværk Gymnasium og Frederiksborg Gymnasium. Når unge skal på gymnasiet, søger de den klynge, de bor i nærheden af, og det er så politikerne, der bestemmer, hvilket gymnasium i den søgte klynge man ender på. Man kan altså ikke selv vælge sit gymnasium. Men opstår der ikke en del problemer ved det forslag?

For det første er der vel en grund til, at unge i mindre grad søger mod de små gymnasier.

Ofte kan disse gymnasier ikke tilbyde lige så meget på grund af deres begrænsede elevtal, og der er derfor mindre sandsynlighed for, at den linje, man gerne vil have, oprettes. Der er også flere muligheder for andre fællesskaber såsom kor og litteraturklub på større gymnasier.

Desuden kan det være, at man gerne vil på samme gymnasium som ens venner eller søskende, eller måske vil man måske netop på et andet gymnasium end ens folkeskolevenner, fordi man ikke har det godt med dem.

Jeg kan godt se, at det er ærgerligt, hvis de mindre gymnasier er nødt til at lukke, men hvis man er nødt til at tvinge unge ind på disse gymnasier, for at de kan overleve, så bliver det meget kunstigt.

Politikerne vil gerne sikre de små gymnasiers overlevelse, da de gerne vil have, at der er mulighed for at få en gymnasial uddannelse, lige meget hvor man bor. De er nervøse for, at unge fravælger en gymnasial uddannelse, hvis der er for langt til gymnasiet.

Tallet må regulere sig selv

Det er selvfølgelig vigtigt, at alle kan få en uddannelse, men hvis man meget gerne vil gå på gymnasiet, så kan det vel næppe betyde så meget, at der bliver lidt længere til skole. For enkelte betyder det måske noget, men hvis de ikke vil ofre lidt mere tid på transport til og fra skolen, så er gymnasiet nok ikke det rette sted for dem.

I stedet for at unge skal tvinges ind på gymnasier, de ikke vil gå på, synes jeg, at elevtallene må regulere sig selv. De mindre gymnasier kan prøve at tiltrække flere elever ved f.eks. at lave nye linjer eller skabe andre fællesskaber. Det fungerer ligesom udbud og efterspørgsel, og hvis efterspørgslen stadig er størst hos de større gymnasier, så er det vel det, de unge vil have. Så må samfundet bare indrette sig efter det.

Problemet med de mindre gymnasier er noget, som politikerne gør et stort nummer ud af, men måske er det ikke så stort et problem, som de gør det til.

Efterspørgslen udvikler sig hele tiden, og lige nu foretrækker unge de større gymnasier. Så kan man vælge at indrette samfundet efter det, eller man kan lade staten regulere elevfordelingen på landets gymnasier. Jeg er dog meget glad for, at jeg fik lov til selv at vælge mit drømmegymnasium, og jeg håber, at unge i fremtiden også får lov til at vælge selv.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?