21. oktober 2021
Trine Egetved (K) står uden for budgetforliget. Pressefoto.
Trine Egetved (K) står uden for budgetforliget. Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritik fra K: Et klassisk valgbudget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik fra K: Et klassisk valgbudget
Gribskov - 17. september 2021 kl. 12:20
Af Camilla Nissen og Claus Johansen

Trine Egetved (K), der ikke er en del af budgetforliget i Gribskov, kalder det et klassisk valgbudget.

arrow Læs også: Budgetforlig: Sådan skal kommunens penge bruges

- Man skjuler besparelserne og deler ud til højre og venstre. Jeg tror, det ender med, at budgettet bliver genåbnet 1. januar, fordi der blandt andet ligger nogle besparelser på børneområdet i forvejen, siger hun.

Der føjes ellers midler til det specialiserede børneområde?

- Det kan godt være, der tilføjes midler, men der ligger stadig besparelser fra tidligere budgetperioder, som skal gennemføres. Grundlæggende er der stadig er der nogle ting, som er så massivt problematiske, at vi ikke synes, det er det rigtige tidspunkt til at dele gaver ud til forskellige områder, siger hun med henvisning til, at nye initiativer sættes i værk. Der er blandt andet sat midler af til et nyt demenscenter, og Trine Egetved mener da også, at det er gode ting, der skal prioriteres - men:

- Det er ikke fordi, det er usympatiske ting, meget af det er ting, vi gerne vil støtte op om. Men det vil ikke kunne lade sig gøre at føre ud i livet, uden vi skal spare andre steder. Det tror jeg vil vise sig, når forvaltningen 1. januar skal lave et kassetjek, siger Trine Egetved.

Borgmester Anders Gerner Frost, Trine Egetved kalder budgettet urealistisk - man åbner en gavebod, samtidig med at der stadig er besparelser?

- Jeg ved ikke, om hun har læst det samme budget som mig. Hendes retorik taler vel for sig selv - en massiv kritik af alle andre end Trine. Det er jo tilsyneladende en strategi, hun har valgt. Jeg kan ikke svare mere konkret på det, for jeg forstår ikke, hvad hun mener. Vi skal ikke finde penge - og det takker jeg sådan set hele byrådet for. Der er åbenbart gået total valgkamp i den. Men som borgmester skal man jo sikre, at der er styr på økonomien, selv om der er valgkamp.

- For første gang er det ikke hele byrådet, der står bag. Det er jeg ikke superoverrasket over - jeg kan jo godt mærke, at et k-valg nærmer sig. Her før målstregen er der nogle, der har behov for at sige, at de er anderledes end NytGribskov og mener, at vi skal prioritere anderledes.

Vi er enige i store træk om, at vores kernevelfærd skal forbedres. Men jeg anerkender, at vi er i et valgår, hvor der kan være brug for at markere forskellighed.

Trine Egetved siger omvendt, at det ikke har noget med valgkamp at gøre.

- Hvis det havde været et realistisk budget, som vi havde troet på, vi kunne udmønte efter valget, ville jeg ikke have problemer med at være med - jeg vil gerne tage ansvar, men jeg stemmer ikke for noget, jeg ikke tror på vil holde efter valget.

arrow Budgetforlig på plads - stort parti står udenfor
17. september 2021 kl. 11:56 Opdateret: kl. 11:59
arrow Debat: Tilbagerul velfærdsbesparelserne
15. september 2021 kl. 09:43 Opdateret: kl. 10:43
arrow Budgetforhandlinger: Det ønsker partierne
09. september 2021 kl. 04:15 Opdateret: kl. 16:22
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?