1. december 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kostskole lukker efter skandale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kostskole lukker efter skandale
Opdateret 24. oktober 2020 kl. 10:41
Gribskov - 24. oktober 2020 kl. 09:35
Af Joe Kniesek

Bestyrelsen bag Kostskolen Havregården i Gilleleje har besluttet at lukke skolen, skriver ekstrabladet.dk.

Ekstrabladet har i samarbejde med DR beskrevet de horrible forhold på kostskolen, hvor ledelsen beskyldes at have dækket over krænkelser og for brug af hårdhændede metoder overfor eleverne.

Skolen vil ved nytår være tømt for elever, fortæller formanden for bestyrelsen, Jonas Fedder Witt, til mediet.

I et længere Facebook-opslag skriver bestyrelsesformand Jonas Fedder Witt, hvordan han har oplevet de sidste tre uger som noget af det værste i sit liv. Han slutter af med at beskrive, at Socialtilsynet nu har fået en redegørelse fra bestyrelsen, hvor en rolig nedlukning anbefales:

- Socialtilsynet har fået vores redegørelse i dag, hvor vi selv anbefaler en rolig nedlukning af Havregården. De har meldt tilbage, at de tror på, at vi kan fortsætte en forsvarlig drift af skolen frem til nytår. Det betragter jeg som en anerkendelse af vores mange handlinger de sidste uger.- Den frivillige bestyrelse på Havregården vil derfor starte en nedlukning af skolen. Det håber vi kan ske i et roligt tempo. Så børnene får den tid, der er nødvendig til at få sagt ordentligt farvel og finde et nyt sted, hvor de kan vokse sig stærke. Føle sige trygge og blive de stærke individer, de inderst inde er, lyder det blandt andet i opslaget.

Den nu bortviste forstander Morten Ulrik Jørgensen har sagt til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke mener, han bærer ansvaret alene for de ting, der er sket på skolen.
- Jeg vil også starte med at sige, at jeg selvfølgelig også påtager mig min del af ansvaret. Det handler ikke om at vaske hænder, selv om jeg oplever, at der er gevaldig kø ved håndvasken i øjeblikket. Jeg har selvfølgelig haft et stort ansvar. Men jeg vil også gerne sige, at jeg ikke bærer det ansvar alene. Hvis vi skal starte med bestyrelsen, så er man simpelthen nødt til at erkende, at hvis man sætter sig som bestyrelsesmedlem eller formand for en bestyrelse sådan et sted, så har man et medansvar. Og det synes jeg ikke, at man har løftet. Jeg synes, at man lader mig stå fuldstændig alene på perronen.

Det billede kan bestyrelsesformand Jonas Fedder Witt ikke genkende.
- Vi har naturligvis et medansvar i denne sag, og det har vi aldrig lagt skjul på. Men det er bestyrelsens fortsatte opfattelse, at lederen har det daglige ansvar for skolens virke, sagde han fredag.

Læs ekstrabladets artikel her

arrow Læs også: Minister om Havregården: Vi greb ind alt for sent
arrow Ingen politiske konsekvenser for Morten Ulrik Jørgensen
04. november 2020 kl. 17:20 Opdateret: kl. 17:20
arrow Minister blev først orienteret om overgreb i sidste uge
29. oktober 2020 kl. 16:21 Opdateret: kl. 16:21
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?