15. juni 2021
Birgit Roswall har siddet i byrådet siden 1998. Nu er hun i tænkeboks i forhold til, om hun skal tage en ekstra tørn. Foto: Allan Nørregaard
Birgit Roswall har siddet i byrådet siden 1998. Nu er hun i tænkeboks i forhold til, om hun skal tage en ekstra tørn. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunalvalg: Politiker-veteraner i tænkeboks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kommunalvalg: Politiker-veteraner i tænkeboks
Gribskov - 10. juni 2021 kl. 04:01
Af Camilla Nissen

Mens Nyt Gribskov og flere andre partier er klar med kandidatlisten til kommunalvalget, vil Venstre 28. juni holde sit opstillingsmøde. Her står det indtil videre klart, at Bent Hansen som spidskandidat stiller op, ligesom Natasha Stenbo Enetoft genopstiller, oplyser formand for Venstre i Gribskov, Christina Lund.

Derudover har den tidligere OL-gulvinder Poul-Erik Høyer meddelt, at han ikke stiller op alligevel.

- Poul-Erik Høyer er blevet genvalgt som præsident for det internationale badmintonforbund, så han stiller desværre ikke op, men han vil gerne hjælpe med valgkampen. Derudover ved jeg med sikkerhed, at Bent og Natasha genopstiller, siger Christina Lund, der ellers ikke har en liste klar endnu.

Til gengæld er to af de mest rutinerede kræfter i Venstre endnu ikke klar til at give besked om, hvorvidt de tager endnu en tørn i byrådet. Både den mangeårige borgmester i Græsted-Gilleleje og senere Gribskov, Jannich Petersen og Birgit Roswall, der har været byrådsmedlem siden 1998, er endnu ikke klar til at melde ud, om de genopstiller.

Begge siger de, at de endnu ikke har gjort op med sig selv, hvad de beslutter sig for.

- Det er en beslutning, jeg træffer til opstillingsmødet. Det er også afhængigt af, hvor mange kandidater, der er. Men ellers må jeg sige, at jeg har siddet i 10 valgperioder, så jeg har aftjent min værnepligt, siger Jannich Petersen.

Fifty-fifty

Men det er ikke ensbetydende med, at Jannich Petersen ikke tager en runde mere. Spørgsmålet er helt åbent, siger han.

- Det er fifty-fifty i øjeblikket. Det er jo en livsstil og det, jeg bruger min tid og energi på. Efter min første valgperiode sagde jeg ellers, at jeg kun ville sidde i en periode, for det var alt for langsommeligt og besværligt, og jeg synes dengang, at jeg sad sammen med folk, der var meget ældre end mig selv. Men jeg blev bidt af det. Og nu er jeg selv blandt de ældste, konstaterer han.

Også Birgit Roswall venter med beslutningen, til det nødvendigt, at hun træffer den.

- Der skal jo helst være et repræsentativt udsnit af befolkningen i byrådet, og da det er en kommune med mange ældre, taler det for, at jeg bliver ved. Men står der nogle unge og gerne vil ind, så skal man også kende sin besøgstid, og jeg er fortaler for, at der skabes plads og rotation og ville være den, der forhindrer nye kræfter i at komme ind, siger Birgit Roswall, der peger på, at det ikke er en nem beslutning.

- Man kan sige, at jeg er over 70 år, så på en eller anden måde kunne man sige, at det var så det, men jeg har svært ved at svare på, om det er nu eller om fire år, at tiden er inde. Det kan også være, at vælgerne træffer beslutningen for mig, og er man så klar til det. Så der er mange aspekter i det, siger Birgit Roswall, der af flere omgange har været formand for ældre, social og sundhedsudvalget - hvilket også er tilfældet i øjeblikket.

En rodet affære

Venstre i Gribskov var sidste år igennem et rodet forløb, hvor Bent Hansen allerede i februar 2020 blev udnævnt som spidskandidat, men afstemningen måtte efterfølgende gå om som følge af en teknisk fejl, hvor medlemmer, der ikke var stemmeberettiget, alligevel afgav stemmer. I oktober blev en ny afstemning afviklet, hvor Poul Erik Høyer i mellemtiden var kommet på banen med opbakning fra Birgit Roswall. Men her fik Bent Hansen klart flest stemmer.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?