28. oktober 2020
Skriv til en ven, du ikke har set i lang tid, ring til din mor, eller drik en øl med kammeraterne over Skype, opfordrer skribenten.
Skriv til en ven, du ikke har set i lang tid, ring til din mor, eller drik en øl med kammeraterne over Skype, opfordrer skribenten.
Foto: Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: At være sammen alene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme: At være sammen alene

Igennem computeren bliver der grint og grædt, og de ægte venskaber styrkes

Gribskov - 26. september 2020 kl. 20:50
Af Katarina Heintze Bernhard, Gribskov Gymnasium

I denne coronatid, som samtidig er den tid, hvor foråret for alvor kommer i gang, og hvor danskerne plejer at krybe ud af deres vinterhi og genfinde deres sociale omgangskreds, er alt nu vendt på hovedet, og vi må vente lidt med at nyde solen i hinandens samvær.

arrow Læs også: Klumme: Anderledes ung for en stund

I denne tid savner vi og længes efter det basale og det, mange af os har taget som en selvfølge i tiden, vi nu kan kategorisere som: 'før pandemien ramte'.

Onsdag for nu snart en måned siden var jeg på arbejde som rengøringshjælp på en skole nær mit hjem. Dagene var, som de plejede, og intet tydede på, at alting snart ville vendes på hovedet. Jeg var lige ble-vet færdig med den sidste gulvvask og var på vej ind i rengøringsrummet, da en enkelt besked tikkede ind: "Gymnasiet er lukket."

Ung i Gribskov
Hvordan ser unge på verden - og på livet i Gribskov? I samarbejde med Gribskov Gymnasium har Ugeposten udskrevet en artikelkonkurrence. Denne artikel er en af besvarelserne.



OBS: Teksten er skrevet i foråret, mens gymnasieeleverne fortsat var hjemsendt.

Denne besked medførte mange spørgsmål, og på Messenger gik klassechatten amok: Hvor alvorlig er situationen, hvad hvis perioden bliver forlænget, og hvornår kan vi mon se hinanden igen?

Som elev, men ikke mindst som datter af en immunsvækket far, var jeg taknemmelig for, at der blev forsøgt at tage hånd om situationen, men ikke mindst også bekymret.

På gymnasiet var vi vante med hinanden og dermed vant til at være fysisk i kontakt med andre menne-sker hver evig eneste dag. Det, vi før tog som en selvfølge, blev pludselig revet væk fra os uden varsel og medførte, at skibet, vi før kendte som hverdag, kæntrede i coronastormen.

Den røde advarende farve over Gribskov Kommune på coronakortet er ikke noget at spøge med, og under disse urolige omstændigheder mærker vi nu, hvad vi som mennesker egentlig har brug for, helt grundlæggende. Danskerne savner deres hverdag og det, der kommer som følge heraf - fællesskabet, vennerne, kollegerne og alt de sociale. "Omstilling" er et kernebegreb i denne tid, men hvordan kan man egentlig formå at opretholde et socialt forhold til sine venner og familie, når skole, biblioteker, fritids-klubber og de fleste andre samlingspunkter for unge er lukket ned?

Mange er ensomme. Statistikker og tal råber op om, at de mest ensomme befinder sig i gruppen for unge og gruppen for ældre. Lige nu befinder vi os alle i limbo. Ingen ved, hvornår vi kan se vores venner igen face to face, kramme vores bedsteforældre eller få stillet vores hudsult.

Ensomhed er endnu mere tyngende nu, hvor alt er stille både udenfor og indenfor, og for at drive den dundrende følelse af at gå glip af noget og af at være isoleret for omverdenen væk, tyer folk nu til Zoom, Teams, eller Skype, hvor det sociale bånd kan opretholdes, dog på en alternativ måde.

Igennem computeren bliver der grint og grædt, og de ægte venskaber styrkes - for et venskab er ikke af den rigtige støbning, hvis det krakelerer, så snart der kommer en smule modvind. Man må yde, før man kan nyde - og dette gælder også i sociale sammenhæng. Teknologien er med os, og opkald fra venner, kæreste og familie gør, at den lurende ensomhed ikke sejrer. Vi må se positivt på denne hårde nedluk-ning, som nu for de fleste gymnasieelevers vedkommende er forlænget til 10. maj, og i stedet tænke på alt det gode, som vi kan få ud af tiden derhjemme. Overalt i verden rækker mennesker ud til bekendte, som de ikke har snakket med i årevis. Venskaber bliver lappet sammen, og nye bliver dannet på kryds og tværs.

Lad os udnytte det faktum, at vi lever i det 21. århundrede, og at vi derfor har mulighed for at være sammen, selvom vi ikke nødvendigvis befinder os fysisk i samme rum. Skriv til en ven, du ikke har set i lang tid, ring til din mor, eller drik en øl med kammeraterne over Skype. Det gør nemlig hele tilværelsen lidt mindre ensom for alle.

arrow Essay: Jeg melder krig mod ......
25. august 2020 kl. 16:35 Opdateret: kl. 11:14
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?