28. januar 2021
Mehdi Avaz sammen med skuespillerne fra 'Toscana'- Fra venstre ses Lærke Winther, madkonsulent Thomas Herman, Ghita Nørby, Christiana Dell?Anna, Andrea Bosco, Christopher, Ari Alexander, Karoline Brygmann, Christoffer Jindyl, Sebastian Jessen, filminstruktør Mehdi Avaz og Anders Matthesen. Pressefoto: Miklos Szabo
gallery icon

Se billedserie

Mehdi Avaz sammen med skuespillerne fra 'Toscana'- Fra venstre ses Lærke Winther, madkonsulent Thomas Herman, Ghita Nørby, Christiana Dell?Anna, Andrea Bosco, Christopher, Ari Alexander, Karoline Brygmann, Christoffer Jindyl, Sebastian Jessen, filminstruktør Mehdi Avaz og Anders Matthesen. Pressefoto: Miklos Szabo
Foto: miklosszabo.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar med ny film: Anders Matthesen og Avaz filmede i Tisvilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar med ny film: Anders Matthesen og Avaz filmede i Tisvilde
Gribskov - 25. november 2020 kl. 08:00

Mehdi Avaz afsluttede optagelserne til sin kommende feel good-film i Tisvilde i sidste uge

arrow Læs også: Laver gratis julekoncert: 'Musikken er ekstra vigtig i den her tid'

Af Anna Hjortsø
I en stue i Tisvilde står Anders Matthesen lænet op ad en trækommode. Ved siden af står Ghita Nørby, og de kigger begge op på nogle gamle fotografier på væggen. Hun lægger en hånd på hans skulder.

- Hun siger nogle kloge ord til ham, fortæller instruktør Mehdi Avaz, der er opvokset i Tisvilde sammen med sine to brødre Misam og Milad, og sammen har de tre brødre på få år fået succes med både film og tv.

Fredag var han på sidste optagedag til sin tredje spillefilm 'Toscana', hvor Anders Matthesen spiller hovedrollen som Theo og Ghita Nørby hans mor Inge.

Efter tre ugers optagelser i Toscana i Italien rykkede filmholdet til Tisvilde, for som sædvanligt skal der også optages i Gribskov.

- Jeg prøver altid at give lidt tilbage til der, hvor jeg kommer fra, siger Mehdi Avaz.

Og det er ikke et tilfældigt sort træhus i Tisvilde, som Mehdi Avaz har valgt som scene for Inges hus. Tværtimod er det meget »symbolsk for ham«, som han siger.

For til daglig bor Birte Forsell nemlig i huset, der i dagens anledning er omringet af varebiler og filmgrej i lange baner.

- Birte er vores danske bedstemor.

En varm person, der tog imod Mehdi Avaz og hans to brødre, da de kom til Danmark med deres forældre fra Iran, da de var børn.

- Hun lærte os at integrere os.

Feel good i hverdagen
'Toscana' er en feel good-film, hvor hovedpersonen Theo arver et slot i Toscana i Italien, som han ikke vil have.

Det er Mehdi Avaz' første forsøg inden for feel good-genren.

- Jeg ville gerne skifte boldbane og prøve noget nyt.

Og det hænger tæt sammen med, hvordan han har det efter at have fået to drenge på kort tid.

- Jeg er blevet et andet menneske. Jeg er blevet mere jordnær og reflekerende, og jeg sætter pris på det, der er her og nu. Jeg er blevet mere glad i hverdagen.

Og det vil kunne ses i 'Toscana'.

- Den er lige ud af landevejen: En sanse-film, hvor hovedpersonen lærer at elske, føle, give slip, dufte og smage.

Det er ikke kun livet og kærligheden, der bliver fejret i filmen, men også maden.

Derfor har Mehdi Avaz brugt kok Thomas Herman som konsulent til at sikre autenticiteten i køkkenet. Han har blandt andet arbejdet på Falsled Kro på Fyn og Kong Hans Kælder i København.

Farvel til Tisvilde
Et stenkast fra Birtes hus bor Mehdi Avaz selv, men inden længe flytter han og familien til Aarhus.

De tre Avaz-brødre har indtil nu fulgt hinanden i tykt og tyndt og haft produktionsselskabet Rocket Road Pictures sammen.

De hjælper stadig hinanden på deres individuelle produktioner - Misam Avaz var også til stede under fredagens optagelser i Tisvilde - men:

- Vi ville forskellige ting, lyder det fra Mehdi Avaz, der fortsætter i feel good-genren i sine næste to film.

Misam Avaz har kastet sig over komedien, og Milad Avaz går i gang med en anden sæson af TV 2 Play-serien 'Alfa', der netop har afsluttet sin første sæson.

Mehdi Avaz kører videre med produktionsselskabet solo, og det er blevet en del af Filmby Aarhus.

I Aarhus og omegn, hvor hans kæreste har familie, kan man også få noget af det, som Mehdi Avaz så godt kan lide ved Tisvilde.

- Jeg er glad for det visuelle i området - til vands og lands. Man føler, at man er på ferie, selvom man bor her.

Og det er befordrende for hans film-karriere.

- De fleste inspirationer har jeg fået på gåture i Tisvilde Hegn

Filmen, hvor der er to scener fra Birtes hus i Tisvilde, forventes at få biografpremiere i december 2021.

arrow 50-årig anmeldt for at sælge stoffer: Anholdt med amfetamin
25. november 2020 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:37
arrow Kom med til virtuelt møde om Søborg Sø
25. november 2020 kl. 04:10 Opdateret: kl. 15:40
arrow Ny trivselsmåling: Eleverne i Gribskov går glade i skole
24. november 2020 kl. 21:05 Opdateret: kl. 16:15
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?