20. oktober 2021
Kirsten Rolfsager, der er kørestolsbruger, har i mange år kæmpet for at opretholde den hjælp, der skal til, for at hun kan leve et aktivt liv. Foto: Allan Nørregaard
Kirsten Rolfsager, der er kørestolsbruger, har i mange år kæmpet for at opretholde den hjælp, der skal til, for at hun kan leve et aktivt liv. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirsten kæmper for et aktivt liv: - Nu bliver jeg igen banket ned under gulvbrædderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kirsten kæmper for et aktivt liv: - Nu bliver jeg igen banket ned under gulvbrædderne
Gribskov - 25. september 2021 kl. 04:00
Af Camilla Nissen

- Nu var jeg lige begyndt at finde kræfterne igen, og så bliver jeg banket ned under gulvbrædderne igen.

Frustrationen lyser ud af øjnene på Kirsten Rolfsager, da vi møder hende i hjemmet i Dronningmølle. Hun har siden barndommen lidt af leddegigt og sidder i kørestol, og har kæmpet for at beholde den hjælp, som er nødvendig for at kunne fungere på lige fod med mennesker uden handicap, og opretholde en tilværelse med indhold. En tilværelse, som hun fylder med både arbejde, politisk aktivitet og andre gøremål.

For at forstå Kirsten Rolfsagers situation, spoler vi tiden tilbage. I slutfirserne får hun første gang bevilget en såkaldt BPA-ordning. Det er en ordning, hvor man selv ansætter et team af hjælpere. Siden 2006 har hun fået hjælp 24 timer i døgnet.

Men i 2016 er der lagt op til, at hendes hjælp skal skæres kraftigt ned. Hun står til at gå ned på totredjedele af den oprindelige ordning.

- Jeg mener ikke, jeg kan klare mig uden alle de timer. Og når man læser beskrivelsen af, hvad der skal til for at få en BPA-ordning, mener jeg, at det er klokkeklart, at jeg bør kunne bibeholde en sådan ordning, fortæller hun.

Kirsten Rolfsager oplever, at hun bliver presset både fysisk og psykisk af at skulle kæmpe for at få den hjælp, der er afgørende for hendes hverdag. Samtidig prøver hun at holde fast i et arbejdsliv og en indholdsrig hverdag.

- Det er en kamp, der er invaliderende for mig. Jeg var og er under massivt pres. Men jeg fortsætter alligevel med at kæmpe for lige muligheder for mennesker med handicap, fortæller hun.

I januar 2019 indføres den beskårede hjælpeordning, og hendes mor, der er over 80 år, flytter nærmest ind for at hjælpe hende, ligesom hun også får hjælp af andre familiemedlemmer. Sådan fortsætter det - indtil marts 2021, hvor kommunen giver hende hjælpen tilbage.

Og nu er det så, at hun igen er blevet rystet i sin grundvold. Der er nu lagt op til, at hun fra 30. september i nattetimerne skal have hjælp fra hjemmeplejen frem for sin BPA-ordning - seks timer hver nat.

- Nu vil man tage nattetimerne i BPA-ordningen fra mig og lægge den over på hjemmeplejen. Det skyldes, at man vurderer, at det hører ind under sundhedsloven i stedet for serviceloven, som BPA'en hører under, på grund af, at jeg bruger c-pap (et apparat tilkoblet en maske, der skaber fri luftveje, red.), da jeg har søvnapnø. Men hvis jeg ikke havde et handicap, ville jeg selv kunne justere c-pappen og tage den af og på - så det er ikke en sundhedsfaglig opgave, fortæller hun.

Og hjemmepleje om natten vil langt fra være den optimale løsning for en kvinde, der ønsker et aktivt liv. Her bliver Kirsten Rolfsager bakket op af sin bisidder Susanne Olsen, der også er landsformand for Dansk Handicap Forbund.

- Problemet er, at Kirsten så skal bruge nødkald om natten, hvis hun har brug for hjælp. Man har vurderet, at det er tilstrækkeligt med hjemmehjælp ud fra det antal gange, hun sædvanligvis skal have hjælp om natten. Men hjemmehjælperen kan jo ikke stå uden for døren hele tiden, og derfor vil Kirsten skulle vente på at få hjælp, og det vil få betydning for Kirstens dagligdag og liv i det hele taget. Hun er en borger, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet og i øvrigt ønsker at opretholde et aktivt liv, lyder det fra Susanne Olsen.

Mange må kæmpe
Kirsten Rolfsagers kamp for at få den hjælp, hun har behov for, er ikke et sjældent syn, lyder det fra Susanne Olsen, der har fulgt hendes sag hele vejen, men samtidig kan fortælle om generelle problemstillinger for mennesker med handicap som landsformand for Dansk Handicap Forbund.

- Vi ser, at mange borgere med handicap må bruge alle deres kræfter på at opretholde den hjælp, de har behov for. Det er hårdt nok at være i systemet i forvejen, det er jo de færreste, der ønsker, det skal være sådan, siger hun.

Susanne Olsen peger på, at der ofte sker det, at kommunerne generelt vurderer borgere med handicap til at høre under paragraf 83, som handler om hjemmepleje, fremfor en paragraf om hjælperordninger til borgere med funktionsnedsættelser.

- Vi ser desværre, at man ikke udmåler hjælpen efter paragraf 96 om BPA (borgerstyret personlig assistance), men efter kvalitetsstandarderne for hjemmehjælp. Men når man hører under paragraf 96, har man et andet behov for hjælp end blot til de basale ting, som f.eks. at komme i seng og op igen. Man har brug for hjælp hele døgnet. Man har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere, så man i øvrigt kan leve et aktivt liv trods handicap, siger hun.

Hun vurderer, at det ofte er et spørgsmål om økonomi for kommunernes vedkommende.

Hver borger vurderes
Gribskov Kommune ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men vil gerne svare på generelle spørgsmål om vurderingen af sager som Kirsten Rolfsagers:

- Vi revurderer løbende sager. Funktionsniveau, behov og dermed den nødvendige hjælp kan ændre sig. Vi arbejder ud fra den til hver tid gældende lovgivning og lægger os i øvrigt op af ankestyrelsens principafgørelser. Som borger har man altid den mulighed, at man kan klage over afgørelser og dermed få sin sag vurderet i Ankestyrelsen, oplyser centerchef Erica Tromp.

Her skriver hun også, at hjælp til c-pap hører under regionen.

- Generelt kan man sige, at når der er brug for respirations- og c-paphjælp er der tale om en sundhedsfaglig opgave som skal varetages sundhedsfagligt og efter sundhedslovgivning. Det vil sige, at det er en sag, som behandles og tildeles i regi af regionen.

Dansk Handicap Forbund mener, at kommunerne generelt har skåret i service til handicappede, og peger på, at der er en tendens til, at man vurderer handicappede efter paragraf 83 i serviceloven fremfor paragraf 96. Er det noget, du kan bekræfte, og kan du fortælle, hvordan man vurderer disse sager generelt?

- Hvis der menes generelt i Gribskov, så er det ikke noget, vi kan nikke genkendende til, da hver borger vurderes individuelt ift. behov. Det skal også nævnes, at antallet af BPA-ordninger er konstant over tid i Gribskov, oplyser hun.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?