10. december 2019
Vandreruten fra Kulturhavn går fra Kulturhavn Gilleleje til Søren Kierkegaard stenen på Gilbjerghoved. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Vandreruten fra Kulturhavn går fra Kulturhavn Gilleleje til Søren Kierkegaard stenen på Gilbjerghoved. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kierkegaard-filosofi til fods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kierkegaard-filosofi til fods
Gribskov - 05. februar 2019 kl. 08:25
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et anpartsselskab får støtte til at lave en vandrerute, hvor vandrerne undervejs kan tænke over udvalgte citater af Søren Kierkegaard, skriver Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Filosoffen Søren Kierkegaard var 21 og 22 år de to somre, hvor han kortvarigt besøgte Gilleleje »for sit helbredsskyld«. Det første år blev det kun til nogle få dage, men næste år var han kommet så meget til hægterne at han kunne opholde ved Nordkysten i et par måneder. Han indlogerede sig på Gilleleje Kro, som lå der hvor Kulturhavn Gilleleje nu er skudt i vejret. Herfra gik hans ture ofte 2,5 kilometer mod vest ad Gilbjergstien til det sted, hvor der nu er rejst en mindesten.

»Dette sted har bestandigt været et af mine yndlingssteder«, skrev han i sin dagbog. På stenen står dette citat fra hans forfatterskab: »Hvad er sandhed andet end en Leven for en Idée«. Hvad det betyder, skal flere nu lokkes til at tænke over. Initiativet kommer fra indehaveren af et nystiftet anpartsselskab Kierkegaard By Nature APS, der har hjemsted i Allerød. Han hedder Morten Aaagaard Andersen, og han lever af at gå og filosofere - og at få andre til at gøre det. Han er også indehaver af firmaet Walk To Explore, der coacher og træner ledere fra erhvervslivet og den offentlige sektor.

- Jeg tror, at jeg gennem de sidste fem år har gået ture med mindst 1000 ledere, og på et tidspunkt stiller de næsten alle det samme spørgsmål: Hvad er egentlig meningen med livet? siger Jakob Aagaard Mortensen, som har også har gået flere ture ad Gilbjergstien med folk i lederstillinger.

Støtte fra LAG

- Nu vil jeg gøre en indsats for, at andre mennesker kan tage turen, mens de tænker over livet, siger initiativtageren.

Han har netop modtaget 100.000 EU-kroner fra LAG, der har til formål at støtte lokale aktionsgrupper.

Pengene skal bruges til opsætning af i alt 12 standere og udviklingen af en app. De 12 standere skal placeres på en 12 kilometer lang rute, der starter og slutter ved Kulturhavn Gilleleje. Ved hver stander kan vandrerne hive deres smartphones op af lommen og scanne sig ind og høre et Søren Kierkegaard citat, som sangeren og skuespilleren Michael Falck har indtalt.

- App'en kommer til at koste det samme som en is på havnen, 30 kroner, siger initiativtageren.

Citaterne, man kan høre på ruten, er udvalgt af Pia Søltoft, der er sognepræst i Marmorkirken i København og tidligere leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

- Citaterne bliver ikke hentet fra den dagbog, som Søren Kierkegaard skrev under sine to ophold i Gilleleje, men fra hans forfatterskab, siger Morten Aagaard Andersen.

Mod øst og vest

Ruten går fra Kulthavn Gilleleje via Gilleleje Havn østpå til Nakkehopved og derfra tilbage til Gilleleje og videre ud af Gilbjergstien, som også kaldes Søren Kierkegaard Stien, til mindestenen.

Selv om Søren Kierkegaard selv har beskrevet, at han ofte fra dette sted bevægede sig ind i landet til landsbyen Fjellenstrup, går turen tilbage ad Gilbjergstien, indtil man på et tidspunkt kan vælge, om man vil vandre langs vandlinjen eller på vejene inde i byen.

- Det er lidt af en tilsnigelse, at vi lader turen gå til Nakkehoved. Jeg tror ikke, at Kierkegaard selv gik øst på til Nakkehoved ret ofte, eller i det hele taget, men vi har taget denne del med på ruten for at nå op på en samlet distance på 12 kilometer, siger Jakob Aagaard Mortensen.

5. maj

Hele stien med standere og app skal indvies op Søren Kierkegaards 206 års fødselsdag 5. maj i år ved et arrangement i Kulturhavn Gilleleje.

Det er allerede aftalt med de involverede, at der skal holdes taler af formand for kultur og turisme Morten Ulrik Jørgensen (Nytgribskov) og Jakob Aagaard Mortensen, mens Michael Falck både skal synge og fortælle om sit forhold til Søren Kierkegaard. Sundhedsprofessor Bente Klarlund kommer desuden med et indlæg om sunde sjæle i sunde legemer.

Efter en gennemvandring af ruten vil Pia Søltoft fortælle om Kerkegaard, hvorefter publikum kan deltage i et dialogmøde mellem det tidligere medlem af Folketinget for SF, kurderen Özlem Cekic og den tidligere generealsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.

Der kan læses mere om projektet på Facebooksiden Kierkegaard by Nature.

grafik køb billede