23. september 2018
Det er turisme-profilen Dorte Kiilerich, der tiltræder som Gribskov ErhvervsCenters A/S? nye direktør. Foto: Presse
Det er turisme-profilen Dorte Kiilerich, der tiltræder som Gribskov ErhvervsCenters A/S? nye direktør. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt turisme-profil bliver direktør i erhvervscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt turisme-profil bliver direktør i erhvervscenter
Gribskov - 10. april 2018 kl. 19:26
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en erfaren direktør med stort kendskab til både turisme, oplevelsesøkonomi og Nordsjælland, der kommer til at stå i spidsen for Gribskov ErhvervsCenter A/S det næste halve år.

Fra den 4. april og et halvt år frem, skal Dorte Kiilerich nemlig være med til at videreudvikle erhvervslivet i Gribskov Kommune som ny direktør.

Og det har hun gode forudsætninger for at gøre, for Dorte Kiilerich har en længere fortid i Nordsjælland, hvor hun fungerede som Visit Norsjællands direktør fra 2010 til 2013. Hun valgte selv at fratræde stillingen for at arbejde med turismeudvikling som selvstændig og for at få et mere fleksibelt arbejdsliv med mere plads til sin mand.

Siden 2013 har Dorte Kiilerich arbejdet som indehaver og direktør i virksomheden Living Concepts ApS, delvist sammen med sin mand.

Den 1. marts gik Dorte Kiilerichs mand bort, og det er blandt andet på den baggrund, at hun har valgt igen at lade sig ansætte.

- Min mand har været meget syg af kræft, han døde den 1. marts, og nu har jeg et nyt arbejdsliv foran mig, siger Dorte Kiilerich om karrierevalget, hun kalder »et meget personligt valg«.

Indtil videre er Dorte Kiilerich blevet ansat frem til udgangen af 2018, men formand for Gribskov ErhvervsCenter Hans Jørgen Albertsen afviser ikke at perioden kan blive længere end det.

- Ansættelsen er et halvt år, så må vi jo se, om den skal være permanent. Det kommer an på, om vi har bevillinger til at drive Erhvervscentret efter 2018, forklarer formanden, der synes, det er spændende, at Dorte Kiilerich vil assistere erhvervscentret i at sætte fut i erhvervslivet i Gribskov.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk